Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

Filosofisk Salon i Lyngby

Denne aften handler Filosofisk Salon om afmagt.

Filosofisk Salon i Lyngby, 2022
Filosofisk Salon i Lyngby, 2022

Stearinlys i stagerne, fransk salonmusik, rødvin, baguette og brie er kulissen, når Stadsarkivet byder inden for til tre aftener om livets store spørgsmål. Forbilledet er 1920’ernes parisiske samtalesaloner, og alle der trænger til refleksion midt i en travl hverdag er velkomne. Sognepræst fra Lyngby Kirke Jørgen Demant og en særligt inviteret oplægsholder introducerer hver salons tema og sætter samtalen i gang. 

Er afmagt en dårlig undskyldning for at lade stå til, et onde ved tilværelsen som vi må forsøge at leve med, eller den positive grund til, at vi har noget at være taknemmelige over? Hvilke situationer kender vi afmagten fra, og kan vi skelne imellem forskellige former? Disse spørgsmål vil vi diskutere, når vi zoomer ind på afmagten som et eksistentielt og situationelt fænomen. Oplæg ved adjunkt i teologi Bjørn Rabjerg

Filosofisk Salon i Lyngby er et samarbejde mellem Lyngby Kirke og Stadsarkivet Frieboeshvile.