Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

Filosofisk Salon i Lyngby

Denne aften handler Filosofisk Salon om natur.

Filosofisk Salon i Lyngby, 2022
Filosofisk Salon i Lyngby, 2022

Stearinlys i stagerne, fransk salonmusik, rødvin, baguette og brie er kulissen, når Stadsarkivet byder inden for til tre aftener om livets store spørgsmål. Forbilledet er 1920’ernes parisiske samtalesaloner, og alle der trænger til refleksion midt i en travl hverdag er velkomne. Sognepræst fra Lyngby Kirke Jørgen Demant og en særligt inviteret oplægsholder introducerer hver salons tema og sætter samtalen i gang. 

Hvad er natur, og hvad betyder det for vores forståelse af naturen, at vi næsten udelukkende lever indendørs? Hvilke store oplevelser får indendørsmennesker i naturen, og hvilket ansvar har vi for naturen? Oplæg ved lektor i antropologi Cecilie Rubow.

Filosofisk Salon i Lyngby er et samarbejde mellem Lyngby Kirke og Stadsarkivet Frieboeshvile.