Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

FILOSOFISK SALON - Synd

Stearinlys i stagerne, fransk salonmusik, rødvin, baguette og brie er kulissen, når Stadsarkivet byder indenfor til tre aftener om livets store spørgsmål. Forbilledet er 1920’ernes parisiske samtalesaloner, og alle der trænger til refleksion midt i en travl hverdag er velkomne. Sognepræst fra Lyngby Kirke Jørgen Demant og en særligt inviteret oplægsholder introducerer hver salons tema og sætter samtalen i gang.

Filosofisk Salon i Lyngby er et samarbejde mellem Lyngby Kirke og Stadsarkivet.

 

”Det er synd for dig”, siger vi gerne, når et andet menneske er kommet galt afsted. Måske tænker vi ikke over, at vi dermed bruger et ord, der spiller en helt særlig rolle i kristendommens forståelse af, hvad et menneske er. Mennesket er en synder. Men betyder det, at mennesker er gode eller onde – eller en blanding? Og er det ligefrem synd for os, at vi er mennesker? Det skal vi tale om ved aftenens filosofiske salon.

Oplæg ved teolog, lektor og forfatter Lars Sandbeck

 

Filosofisk salon