Gå til hovedindhold
Du er her:
Aktivitet

VENTELISTE - FILOSOFISK SALON - Skam

Stearinlys i stagerne, fransk salonmusik, rødvin, baguette og brie udgør kulissen, når Stadsarkivet byder indenfor til tre aftener om livets store spørgsmål. Forbilledet er 1920’ernes parisiske samtalesaloner, og aftenerne er perfekte til dig, der står midt i livet og trænger til refleksion i en travl hverdag. Sognepræst fra Lyngby Kirke Jørgen Demant og en særligt inviteret oplægsholder introducerer hver salons tema og sætter samtalen i gang.

Filosofsk Salon i Lyngby er et samarbejde mellem Lyngby Kirke og Stadsarkivet. 

I den frisindede, vestlige verden er vi ikke længere styret af skam. Det kan vi i hvert fald godt lide at fortælle os selv – men skamfølelserne lever videre i bedste velgående. Hvordan kommer skammen til udtryk i dagens Danmark? Hvad er forskellen mellem skyld og skam? Og hvordan omgås vi nænsomt de skamfulde følelser? 

Oplæg ved ph.d. Mikkel Christoffersen

filosofisk salon