Gå til hovedindhold

Entreprenør og flantrop: CARL FREDERIK TIETGEN (1829-1901)

STED:

Gravmonument

Lyngby Gamle Kirkegård,

Lyngby Kirkestræde 1,

2800 Kongens Lyngby

Indhold

    Tietgen var kun 28 år, da han blev Privatbankens første direktør. Foto: ca. 1860’erne

    Tietgen var kun 28 år, da han blev Privatbankens første direktør. Foto: ca. 1860’erne

    Finansmanden C.F. Tietgen blev i 1857 den første direktør for Privatbanken. Som direktør fik han indflydelse på finansiering af megen af den infrastruktur og de store virksomheder, der fk betydning for industrialiseringen i Danmark. Tietgens flotte gravminde på Lyngby Kirkegård fortæller historien om en meget betydningsfuld person. Her ligger han begravet ved siden af sin hustru Laura Charlotte Tietgen (1835-1917). Under hustruens relief står: ”Salig ere de rene
    af Hjertet thi de skulle se Gud” (Matt 5:8), mens ordene: ”Salig ere de som høre Guds ord og bevare det” (lukas11:28) er indgraveret under Tietgens eget relief. Gravmonumentet er udformet af arkitekterne Ferdinand Meldahl og Albert Jensen.

    I årene 1865-90 ejede han et landsted på Taarbæk Strandvej og var med til at finansiere opførelsen af Taarbæk Kirke. Tietgen var grundtviganer og gode venner med Lyngbypræsten Peter Rørdam, så da muligheden bød sig, var han ikke sen til at give en hjælpende hånd. Kirkebygningen kom til at ligge på en lille græsslette i skoven og blev kaldt ”Skovkapellet”.

    Tietgens nære forhold til kirken og Rørdam afstedkom også overtagelsen af Lyngby Kirke i 1868, og i årene der fulgte, betalte han for væsentlige forbedringer som eks. flere siddepladser til menigheden og to kakkelovne til forbedring af indeklimaet. Ved hans død i 1901 skrev Herman Bang i Politiken: ”Han skabte vort samfunds udvikling i mere end et halvt århundrede” og er stadig kendt som en af Danmarks mest initiativrige erhvervsmænd gennem tiderne.