Gå til hovedindhold

Lyngby Hovedgade 70

Handelsruten Kongens Lyngby før og nu – Post 12

Handelsruten består af 15 spots på fortovet i Hovedgaden og en enkelt på Klampenborgvej, der fortæller om Lyngby midtbys huse og forretninger førhen og i dag. Se og læs om de andre spots i menuen til højre.

Indhold

    Før - Bentzens jernstøberi

    Der har ligget et jernstøberi i det store røde hus. Her støbte man kakkelovne af jern i 1800-tallet. I 1993 blev den gamle fabrik fra 1850erne erstattet af et nyt hus i samme ydre stil, og Blomstercafeen rykkede ind.

    Bag guldregnen boede jernstøber Bentzen i 1848. I 1922 blev der bygget første sal på huset. I 1989 kom Cafe Mig og Annie og i 2006 blev huset udbygget endnu mere.

    Engelsk Herremagasin ligger i jernstøberiets gamle have, her blev bygget en butik i 1940. Engelsk Herremagasin er således blandt Hovedgadens ældste forretninger. Der kom en etage på, og huset blev moderniseret i 1989.

    Lyngby Hovedgade 70, 1950 - Bentzens Jernstøberi

    Lyngby Hovedgade 70, 1950 - Bentzens Jernstøberi

    Lyngby Hovedgade 27, 1920 - bolig for jernstøber Bentzen

    Lyngby Hovedgade 27, 1920 - bolig for jernstøber Bentzen

    Lyngby Hovedgade 70, 1978 - Engelsk Herremagasin

    Lyngby Hovedgade 70, 1978 - Engelsk Herremagasin

      Nu - De fire årstider

      I den gamle smedje på Lyngby Hovedgade 70 C ligger der i dag blomsterbutikken, De fire årstider. Her har den ligget siden 2000, hvor ejeren Claus Gerner Larsen, der tidligere drev blomsterbutik i Lyngby Storcenter, overtog lokalerne, der førhen husede både en dyreforretning og en grønthandler.

      Lyngby Hovedgade 70, 2021 - De Fire Årstider