Baadfarten

Fra Baadfartens anløbsplads i Fæstningkanalen for enden af Sorgenfrivej kan man om sommeren sejle til Frederiksdal og til flere steder langs Bagsværd Sø, f.eks. Sophienholm. Fra Frederiksdal kan man sejle videre ud i Furesøen til f.eks. Furesøbad og Holte.

Allerede da Fæstningskanalen var helt ny, opstod der planer om at bruge den til sejlads. Ophavsmanden var justitsråd C. F. Garde, som blev Baadfartens stifter. Garde var medejer af Faxe Kalkbrud og tog i 1863 initiativ til den smalsporede Faxe Jernbane, der transporterede kalkprodukterne fra Fakse ned til Fakse Ladeplads til udskibning. I 1878 var han initiativtager til yderligere jernbaner på Stevns (Køge-Faxe Ladeplads og Køge Rødvig, i dag Østbanen) og senere til den mislykkede Strandvejens Dampsporvej.

C. F. Garde var også medejer af Farum Kalkværk i Vassingerød, som leverede kalk og grus til det store byggeri, der var i gang i København. Kalkprodukterne måtte transporteres med hestevogn til Allerød Station, hvorfra de sendtes med jernbanen til København, og Garde ønskede en mere direkte transportvej. Derfor ville han udgrave Mølleåen, som løber lige forbi Vassingerød, så man derfra kunne sejle ud i Farum Sø og videre gennem en kanal ud i Furesøen.

Ved Frederiksdal var der et stemmeværk med en højdeforskel på to meter, før man kunne sejle videre gennem Fæstningskanalen og Lyngby Sø ind til Lyngby. Garde forestillede sig at sætte hjul under de lastbåde, han ville bruge til at transportere kalkprodukterne fra Vassingerød til Lyngby, således at bådene kunne køre på skinner og trækkes med heste rundt om stemmeværket i Frederiksdal.

I Lyngby fik Garde tilladelse af tømrermester Jens Aller på Gammel Rustenborg til at anlægge en anløbsbro for enden af Sorgenfrivej, hvor Baadfarten stadig har sine både liggende. Derfra ville Garde lægge skinner op ad Sorgenfrivej til jernbanen lige nord for Lyngby Station, så kalkprodukterne efter omlæsning kunne transporteres til København ad jernbanen.

Det lykkedes endda Garde i 1895 at købe en dampbåd med to sæt hjul under, hvor dampmaskinen kunne trække både skruen og det forreste hjulpar. Derved kunne båden sejle til land og ved egen kraft køre op på en skinnevej rundt om en forhindring og videre ud i vandet på den anden side, hvor sejladsen kunne fortsætte (foto 1896). Dampbåden ”Svanen” kom dog udelukkende til at sejle med passagerer, og ”sejladsen over land” foregik i Fiskebæk mellem Farum Sø og Furesøen nogle få år, til ruten blev afkortet til Frederiksdal-Fiskebæk.

I stedet blev der i 1900 anlagt en jernbane fra Vassingerød til Allerød Station, indtil Slangerupbanen åbnede i 1906. Den passerede tæt forbi Vassingerød og overtog transporterne til København.

I virkeligheden gik Gardes planer langt videre. Han ville sejle med sine både ad Fæstningskanalen gennem Lyngby helt ud til Ermelunden og derfra gennem nye kanaler og Gentofte Sø helt ind til Emdrup, hvor der ville blive forbindelse til sporvognsnettet i København. Om natten skulle der køre godsvogne på sporvognsskinnerne, som kunne bringe Gardes byggematerialer rundt til kunderne. Vognene kunne så tage latrin fra storbyens lokummer med tilbage, så det med bådene kunne blive bragt ud og fordelt til bønderne i Nordsjælland som gødning! Borttransporteringen af latrin fra København blev kort efter sat i system; men det blev jernbanerne, der fik transporterne.

Baadfarten begyndte regelmæssig sejlads med passagerer i 1894 mellem Lyngby og Frederiksdal, først med dampmaskine og senere med benzin- og nu dieselmotorer. I 1895 fik Baadfarten den første af de endnu eksisterende både, ”Prinsesse Alexandrine”, og i 1896 ”Prins Christian”. De havde dampmaskiner frem til 1938-39 (foto af ”Prins Christian” med slæbebåde omkring 1910). Senere kom motorbådene ”Dana” (1934) og ”Svanen” (1954). I 1896 startede en ny rute på Furesøen. Det selskab, der udstykkede Dronninggårdkvarteret, indrettede Næsseslottet som hotel og gravede kanalen mellem Furesøen og Vejle Sø. Derefter anskaffede selskabet en stor dampbåd af jern, som skulle sejle hotelgæsterne til og fra Holte Station. Men båden viste sig at være uegnet, og det blev i stedet Baadfarten, der kom til at sejle på ruten.

På Bagsværd Sø begyndte et andet selskab at sejle passagersejlads med motorbåde fra Lyngby i 1913, efter at Nybro var blevet gjort højere. Dette selskab blev i 1929 købt af Baadfarten, som dermed samlede al passagersejlads på søerne. Til sejladsen på Furesøen anskaffede Baadfarten i 1948 ”Furesøen” og i 1955 ”Hjortholm”. Alle øvrige både blev efterhånden solgt eller ophugget.

Baadfarten var et privat selskab, som i mange år gav et beskedent overskud. I 1976 købte de dengang seks kommuner omkring søerne i fællesskab Baadfarten, og den er stadig i kommunalt eje.