Fæstningskanalen

Fæstningskanalen blev gravet i 1887-88. Kanalen var en del af Københavns Befæstning, og den gik fra Furesøen gennem Lyngby ud til Ermelunden. Indtil 1920 var der vand i kanalen, og den var dybere end nu, idet der senere blev lagt nogle store kloakrør på dens bund og fyldt op omkring dem.

I tilfælde af krig, hvor Sjælland blev invaderet af fjendtlige tropper, ville man lukke noget af Furesøens vand ud gennem kanalen, så vandet ville oversvømme de lavtliggende områder langs Dyrehavens sydside ud til Øresund. Desuden skulle vandet danne en oversvømmelse fra Ermelunden ned til Gentofte Sø og videre til Utterslev Mose og voldgraven foran Vestvolden. Oversvømmelsen, der skulle spærre vejen til København for fjenden, kunne forsvares af en række forter og batterier.

For at holde på vandet, så det ikke bare løb ud i Øresund, var der undervejs en række stemmeværker og dæmninger. Fra Furesøen var der stemmeværker i Frederiksdal og Lyngby samt ved Ermelunden. Stemmeværket i Frederiksdal er stadig i brug og sikrer en forskel på to meter mellem Furesøens og Lyngby-Bagsværd søers vandoverflader. Fra Frederiksdal var vandstanden den samme frem til stemmeværket i Lyngby. Kanalen, der i dag slutter ved Lyngby Hovedgade, fortsatte under Hovedgaden et lille stykke frem til det gule hus, der ligger bag ved parkeringspladsen syd for Lyngby Kirke. Lyngby Hovedgades bro hen over kanalen eksisterer stadig, selv om kanalen under de svære jernbjælker er fyldt op med murbrokker fra nedrevne huse.

Ved gavlen af det gule hus fandtes Lyngby stemmeværk (foto), hvor kanalens vandoverflade igen blev sænket med to meter. Stemmeværket var bygget af beton, og det ligger sandsynligvis intakt under fortovet på stien mellem Lyngby Kirkestræde og Hovedgaden. Fra Stemmeværket var vandstanden den samme helt ud til Ermelunden, hvor der under Ermelundsvejs bro over kanalen var endnu et stemmeværk. Hertil stod der vand i kanalen også i fredstid, og på strækningen fandtes et antal broer af samme type som den, der forbinder Sorgenfrivej og Rustenborgvej ved Baadfartens anløbsplads. Den første efter Lyngby Hovedgade var Kirkegårdsbroen (”Ligbærerbroen”), som førte stien fra Lyngby Kirke til Lyngby Assistens Kirkegård over kanalen, så begravelsesoptog med kister kunne passere. Broens hvide rækværk ses bag soldaterne på fotografiet. Den er nu erstattet af to trapper. Derefter kom Toftebæksvejs bro og Nærumbanens bro. Den sidstnævnte stod kun få meter fra banens nuværende bro over Klampenborgvej. Desuden var der en bro, som førte en indkørsel fra Klampenborgvej til Stenrødgård over kanalen. Disse broer var bygget af Ingeniørkorpset til erstatning for afbrudte veje og var boltet sammen, således at de i princippet kunne skilles ad igen.

Fra Ermelunden og videre mod øst var der forberedt en række bassiner med dæmninger imellem helt ud til Øresund. Mod syd skulle vandet opfylde det lavtliggende areal omkring Hundesø og bag om Jægersborg Kaserne langs Gentofte Rende frem til Gentofte Søs nordlige ende. Fra sydenden af søen skulle oversvømmelsen gå tværs over Lyngbyvejen og videre langs Gentofte Rende omtrent ned til Emdrup. Her skulle en stor spærredæmning forhindre vandet i at løbe mod øst ud i Emdrup Sø og i stedet lede det mod vest ud i Utterslev Mose, hvorfra der er direkte indløb til voldgraven foran Vestvolden (oversigtskort fra Guide til Københavns Befæstning).

Da man anlagde Fæstningskanalen, lagde man den i naturlige sænkninger i landskabet, hvor der i forvejen var vandløb. På strækningen øst for Lyngby erstattede kanalen Toftebækken, der tidligere løb fra Tordals Mose mod vest og krydsede Lyngby Hovedgade syd for kirken. Her mødtes den med Hollandsrenden, der løb bag ved husrækken på vestsiden af Hovedgaden nede fra Hollandsmosen ved Vintappersøen, og bækken løb derefter ud i den del af Lyngby Sø, som efter jernbanens anlæg i 1863 blev til Mølledammen.

Lyngby Assistens Kirkegård blev anlagt i 1851, fordi der ikke længere var plads på den gamle kirkegård omkring Lyngby Kirke. Lyngby Sogn omfattede dengang hele den nuværende Lyngby-Taarbæk Kommune, og alle sognets døde skulle derfor begraves i Lyngby. Da heller ikke Lyngby Assistens Kirkegård længere var tilstrækkelig, blev Sorgenfri Kirkegård taget i brug i 1902. Der bliver ikke længere foretaget begravelser på Lyngby Assistens Kirkegård. På kirkegården ligger bl.a. skytte Peter Liep, forfatteren Gyrithe Lemche og politikeren dr.phil. Hartvig Frisch begravet (foto).