Gå til hovedindhold
Du er her:

Havnehytten

Find Vej i Lyngby (Post 17 i Find Vej folderen)

Havnehytten

Da jernbanen fra København til Hillerød-Helsingør skulle anlægges i 1863, var det meningen, at den skulle gå øst om Lyngby med omtrent den linieføring, som Nærumbanen har i dag fra Jægersborg igennem Bondebyen, men nærmere Lyngby Hovedgade. Den ville krydse Lyngby Kirkestræde og derfra gå igennem et hjørne af Sorgenfri Slotspark og tværs igennem Frieboeshvile frem til Sorgenfri og videre som i dag. Da sognepræsten i Lyngby hørte om planerne, ville han imidlertid ikke finde sig i, at jernbanen skulle gå imellem kirken og præstegården, således at han skulle over skinnerne hver gang han skulle frem og tilbage fra kirken.

Peter Rørdam

Præsten var den populære grundtvigianske prædikant Peter Rørdam (foto), der var en nær ven af enkedronning Caroline Amalie på Sorgenfri Slot. Han skyndte sig op til enkedronningen og fortalte, at jernbanen også ville komme til at gå igennem hendes park. Enkedronningen nedlagde forbud mod at få jernbanen ind i Slotsparken, og så måtte man i stedet anlægge en kostbar dæmning igennem den østligste del af Lyngby Sø med en bro over Mølleåens gennemløb. Derved kom Lyngby Station til at ligge vest for byen og dermed meget ubekvemt for beboerne, som derfor kritiserede deres præst. Det stykke af Lyngby Sø, som kom til at ligge på østsiden af dæmningen, fik navnet Lille Lyngby Sø, men blev i den første tid også kaldt ”Præstens Hul”.

Havnehytten

Senere blev man mere glad for jernbanedæmningen, da man i 1920 kunne anlægge Søpromenaden langs med vestsiden af dæmningen og derved give folk adgang til søen (foto). Jorden fik man fra udgravningen af Buddingevejs viadukt under jernbanen, som åbnede i 1920. Og i slutningen af 1950’erne kunne man lægge den nye motorvej uden om Lyngby (Omfartsvejen) langs med østsiden af dæmningen.

Samtidig med Søpromenaden anlagdes det lille anlæg med bådebroer, ”Lyngby Havn”, og traktørstedet ”Havnehytten”, som nu er et meget populært sted med musikunderholdning om sommeren. Havnehytten nedbrændte i 2003, idet brandsprøjten ikke kunne komme igennem tunnelen ud til Søpromenaden, men blev genopbygget i 2004 og fik ved den lejlighed en tilbygning med indendørs servering.

På vej ud på Søpromenaden fra Rustenborgvej passerer man beddingerne, hvor Baadfartens både er trukket op om vinteren. Derefter ligger Lyngby Kanoklub og Lyngby Roklub, før man kommer til Havnehytten. Mellem de to klubber fører en sti hen over en fodgængerbro over Fæstningskanalen og videre lands sydsiden af Lyngby Sø til Nybro.

Lyngby Kanoklub er stiftet i 1937, og det nuværende klubhus er bygget i 1967. Der har tidligere ligget to bådehuse af træ på stedet.

Lyngby Roklub er stiftet i 1929. Det nuværende klubhus er bygget i 1944 og senere udvidet.

Kort efter Lyngby Havn passerer man på en bro hen over Mølleåens udløb fra Lyngby Sø. I siderne af Jernbanens bro over åen ser man to lodrette riller af beton. I tilfælde af krig ville man sætte planker imellem rillerne og dermed spærre for søens afløb, så man i stedet kunne lede vandet ud gennem Fæstningskanalen for at bruge det til at fylde oversvømmelsesanlægget i Københavns Befæstning.

Kanalen blev anlagt her i 1863, for at man kunne bygge jernbanebroen på fast bund. Det oprindelige gennemløb fra Lyngby Sø til Mølledammen var længere mod syd, hvor der nu er mose.

De tre højhuse, men ser foran sig, ligger ved Sorgenfri Station og er 15 etager høje. Ved nordenden af Søpromenaden fører Prinsessestiens viadukt til højre under jernbanen ind til Norske Skov, som er den vestligste del af Sorgenfri Slotspark. Hvis man i stedet drejer til venstre, kan man følge Prinsessestien til Frederiksdal. Og hvis man fortsætter ligeud langs vestsiden af jernbanen, kommer man ind på Virum Kirkesti, som oprindeligt førte fra landsbyen Virum over markerne ned til Lyngby Kirke (foto 1949 hvor højhusene nu ligger, i horisonten gavlene på Virumgade).

Virum kirkesti

Læs videre

> Lyngby i gamle dage (Lyngby-Bogen 1983 s. 5-46)

> John Poulsen: Nordbanen, 1991

> Peter Thorning Christensen: 11 millioner kubikmeter furesøvand (Lyngby-Bogen 2008 s. 10-36)