Krydset

Krydset mellem Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej/Lyngby Torv er i dag midtpunktet i Lyngby; men sådan har det ikke altid været. Faktisk er krydset først opstået i 1950, da Klampenborgvej blev ført igennem til Lyngby Hovedgade. Indtil da gik vejen fra Fortunen i lige linie til Bondebyen ved Lyngbygård (nu brandstationen). Stykket fra Sorgenfrigårdsvej ind til Bondebyen er nu et stykke af Lyngbygårdsvej, hvorimod Klampenborgvej siden 1950 slår et sving og derfra tager kurs direkte ned mod Lyngby Rådhus.

   Før 1950 lå der over for Torvets udmunding i Lyngby Hovedgade en ubrudt husrække. Præcis midtfor lå sadelmager Rosteds og snedkermester Tanges huse (Hovedgaden nr. 41 og 43, foto omkring 1930), som måtte nedrives, før Klampenborgvej kunne tilsluttes og krydset med sine fire hjørnehuse kunne opstå. Husene på Torvets side var der dog i forvejen, de er opført i 1929 i nyklassicistisk stil. Den afrundede bygning med Danske Bank er bygget i 1944-46 og 1959-64 i sen-funktionalistisk stil. Den skulle ligne rådhuset; men facaden er af beton og taget af malet tagpap (jf. post 13). Magasins bygning blev opført i international modernistisk stil i 1961.

Lyngby Torv begyndte med, at Lyngby fik en stor ny jernbanestation i 1891 på samme sted som den nuværende. Imellem stationen og Lyngby Hovedgade lå et lavtliggende område, som kaldtes Feyerschous Eng og tilhørte ejerne af Det Hvide Palæ (foto). I 1917 fik Lyngby-Taarbæk Kommune mulighed for at købe arealet med henblik på at anlægge et rådhustorv. Da Buddingevejs viadukt under jernbanen blev bygget i 1920, blev Nordre Torvevej anlagt som forbindelsesvej mellem Buddingevej og Lyngby Hovedgade. Herved fik Torvet sin karakteristiske trekantede facon, som blev bestemmende for, hvor et kommende rådhus skulle opføres.

   I 1600-tallet var Lyngbys midtpunkt torvet i Bondebyen, d.v.s. det ubebyggede område med skolen og gadekæret foran Lindegården, hvor nu Peter Lunds Vej ligger. Men efter udskiftningen i 1778, hvor dyrkningsfællesskabet i landsbyen ophørte, og med oprettelsen af fattigkommission og skolekommission i 1802 og 1814 blev det sognet, der var den samlende enhed med sognepræsten og dermed præstegården i centrum. Samtidig voksede der en ny og toneangivende bydel frem langs med Kongevejen gennem Lyngby.

   Derfor blev det i stedet området omkring Lyngby Kirke, der blev Lyngbys centrum. Her lå også byens fattiggård, indtil den i 1890 blev nedlagt og beboerne overført til Stolpegården i Vangede. I 1899 opførtes den såkaldte Kommunebygning på hjørnet af Åstræde og Lyngby Kirkestræde, og her fandtes kommunens kontorer frem til 1941, da det nuværende rådhus blev indviet.

   Men allerede i 1860’erne var Lyngbys centrum igen begyndt at flytte sig. Da jernbanen fra København til Hillerød-Helsingør åbnede i 1864, blev den første station i Lyngby anlagt på det sted, hvor nu Templet ligger. Stationen lå dengang uden for byen, og derved opstod Jernbanevej som forbindelsesvej til Lyngby Hovedgade og Bondebyen. Derfor blev det efterhånden hjørnet af Hovedgaden og Jernbanevej, der blev byens centrum. Stedets vigtighed blev markeret ved, at Handelsbanken åbnede her i 1935, lige over for Lyngby Bank.

   Lyngby Bank flyttede imidlertid til hjørnet af Hovedgaden og Torvet i 1940 (nu Nordea) og viste dermed, hvor udviklingen var på vej hen. I 1961 fulgte Handelsbanken efter og flyttede til hjørnet overfor (nu Danske Bank), samme år som Magasin åbnede på det tredje hjørne. Det fjerde hjørne har fra husets opførelse i 1929 rummet den isenkramforretning, der siden 1972 har været kendt som HW Hjørnet (foto omkring 1950). Denne forretning er nok Hovedgadens ældste.

På bygningen med Nordea sidder en mindeplade for Danmarks første gadebelysning, selv om el-værket havde ligget ved bankens oprindelige adresse over for Jernbanevej. Her havde bagermester Hamann et privat el-værk, hvorfra byen fra 1888 fik strøm til 32 gadelygter på Hovedgaden. Lyngby var muligvis den første by i Europa, der fik elektrisk gadebelysning. I hvert fald forespurgte bystyret i Paris, hvordan den elektriske belysning i Lyngby virkede, idet man gerne ville indføre den i Paris.

   På grund af mange uregelmæssigheder med den elektriske belysning fik Lyngby Hovedgade gasbelysning, da Lyngby Gasværk åbnede i 1895.