Gå til hovedindhold
Du er her:

Lindegården

Find Vej i Lyngby (Post 6 i Find Vej folderen)

Lindegården

Den store gule firlængede gård (Peter Lunds Vej 8) er den bedst bevarede af Bondebyens gamle gårde, uanset at den bærer præg af mange års manglende vedligeholdelse. De nuværende længer er bygget ad flere gange i 1841, 1856, 1864, 1871 (beboelsesdelen ud imod vejen) og 1883; men der har ligget en firlænget gård på dette sted i hvert fald siden 1764, hvor den ses på det ældste kort over Lyngby.

Dengang var Bondebyens oprindelige grundplan tydelig: Gårdene lå i en skæv firkant omkring en åben plads (forten) med et gadekær. Denne udformning stammede fra middelalderen, og den åbne plads skulle bruges til at samle gårdenes kvæg, som byhyrden derefter drev ud på græsning. Pladsen var fælles, og her lå også landsbyens skole; men efterhånden bredte et vejnet sig hen over arealet, så der kun blev Torvet (nu Peter Lunds Vej) med gadekæret tilbage (foto). Gadekæret blev opfyldt i 1900, da den røde murstensbygning Gammel Lundtoftevej 22A blev bygget som en udvidelse af Lyngby Skole.

   Uden for Lindegårdens anden port, mod øst, var der åbne marker helt ud til Dyrehaven. At stå på Lindegårdens gårdsplads er som at være i en tidskapsel, hvor man kan drømme sig tilbage til landsbyen med gadekæret og de åbne, vidtstrakte marker. Dengang lå Lindegårdens jord som små lodder spredt ud over bymarken (foto: markeret på udskiftningskort 1778).

Lindegårdens jord

Det var karakteristisk for Bondebyens gårde, at de var få men store, således at gårdejerne nærmest var proprietærer. Da Lyngby blev udskiftet i 1778, hvorved dyrkningsfællesskabet ophørte og de enkelte gårde fik deres jord samlet, var der otte gårde i Bondebyen: Sorgenfrigård, Baunegård, Krogbjerggård, Carlshøj, Lindegård, Lyngbygård og Toftebæksgård samt en gård, hvis jord blev delt ved udskiftningen. Hertil kom fire gårde, der flyttede ud og fik jord længere mod øst: Stenrødgård, Hvidegård, Trongården og Fortungården (de to sidste senere samlet til Dyrehavegård). De syv gårde, der ikke blev flyttet, fik deres jord samlet som en stjerne, der strålede ud fra Bondebyen. Da Lyngby senere blev matrikuleret, fik de nævnte gårde matrikelnumrene 5-16, som genfindes i alle de senere udstykkede parcelhusgrunde nord og øst for Lyngby. Lindegården fik matrikelnummer 10, og på dens jord ligger i dag bl.a. Områdecenter Baunehøj.

   Oprindeligt havde der været flere gårde i Lyngby; men de var allerede tidligere blevet udskiftet af fællesskabet og havde fået deres jord samlet vest for byen, f.eks. Ulrikkenborg og Engelsborg, hvis navne stadig kendes i det vestlige Lyngby.

Lindegården med gadekær

Næsten alle gårdene i Bondebyen og Lundtofte blev i 1930 købt af Københavns Kommune, som derved blev den største grundejer i Lyngby-Taarbæk. Jorderne skulle ikke bebygges foreløbig, og de hidtidige ejere blev boende og fortsatte med at drive landbrug, nu som forpagtere. Store dele af jorderne blev bebygget efter 2. Verdenskrig, f.eks. Fortunbyen og Lundtofteparken. I 1957 fik Lyngby-Taarbæk Kommune mulighed for at købe de endnu ikke bebyggede arealer fra København; men allerede året efter eksproprierede staten store dele af jorden til opførelsen af DTU.

   Ikke alene var gårdene i Lyngby få, men nogle af dem tilhørte også den samme familie, nemlig efterkommerne af gårdejer Jørgen Pedersen (1809-74) og hans hustru Ellen Marie (fotos). Jørgen Pedersen var født på Lindegården som søn af Peder Sørensen, der ejede gården 1786-1830. Han købte i 1828 gården matr. 9 (den senere Carlshøj), men solgte den igen i 1830, da han overtog Lindegården efter sin far. Jørgen Pedersen købte i 1846 også Lyngbygård, som han ejede til 1874. Han havde 5 sønner og 3 døtre.

Jørgen Pedersen
Jørgen Petersen, ca. 1850

   Det meste af Lindegården er bygget af Jørgen Pedersen, som ejede gården fra 1830 til 1872. Det gælder byggefaserne fra 1841 til 1871, som omfatter længerne mod vest, nord og øst. Størstedelen af længen mod syd er opført af hans søn Christian Jørgensen, der overtog gården i 1872, og som har sat sine initialer CI og årstallet 1883 på østgavlen mod Toftegærdet. Da Christian Jørgensen i 1901 solgte gården, byggede han villaen Toftegærdet 11 på nabogrunden som aftægtsbolig.

   Lindegården tilhørte fra 1901 til 1930 gårdejer Rasmus Rasmussen, som desuden i årene 1913-30 ejede Toftebæksgård (Høstvej 8). En af hans sønner var den mangeårige stadsingeniør i Lyngby-Taarbæk J. A. C. Rastrup.

Siden 2013 har Lindegården heddet Kulturstedet Lindegaarden og drives af frivillige. Her tilbyder man blandt andet koncerter, matinéer, foredrag og debat. Det er også muligt at leje deres lokaler til møder og fester.

Læs videre

> Et stykke af Lyngby. Registrant over Bondebyens bygninger, 1981.

> Martin Hartung: En landsby i storbyen, 1984.

> Bondebyen i Kgs. Lyngby. Bevaring og byfornyelse. 1.-2. etape (også i revideret udgave). Udateret (ca. 1980-83.

> H. V. Rygner: De gamle Gaarde i Lyngby (Lyngby-Bogen 1946 s. 29-41).

> J. A. C. Rastrup: Fortunbyen i Kongens Lyngby (Lyngby-Bogen 1959 s. 204-51).