Løkken

Det tidligere landsted ”Løkken” med den kunstfærdige havelåge (Asylgade 7) er opført i 1794 som bolig for blegemester John Lawrence. Han havde tidligere været bestyrer på Bleggården; men nu anlagde han sit eget blegeri nede ved Mølleåen på den anden ende af sin grund, der lå op til Bleggården. Blegeriets bygninger er bevaret under navnet Dronningens Vaskeri.

   Stuehusene havde oprindeligt stråtag, men fik i 1866 tegltag. Hovedbygningen i midten var grundmuret og de to sidelænger i bindingsværk. Den ende af Hovedbygningen, der er sammenbygget med den vestlige længe, er en senere tilføjelse, og den østlige længe er ombygget; men resten af hovedbygningen og den vestlige længe har stort set bevaret deres oprindelige udseende fra 1794.

   John Lawrences blegeri fra 1794 var en lille smal bindingsværkslænge, der udgør den nordligste del af den nuværende bygning. Blegeriet kunne ikke svare sig, og i 1802 blev bygningerne opkøbt af naboen, koncertmester Claus Schall, der i 1803 solgte dem til grosserer Johann Friederich Tutein. Han ejede i forvejen en stor kattunfabrik ved Rosenvænget på Østerbro, og nu udbyggede han det tidligere blegeri til dets nuværende udseende: den smalle længe i bindingsværk blev forlænget, og syd for opførtes en bredere, grundmuret bygning (foto). Den udvidede bygning blev indrettet som kattuntrykkeri.

En kattunfabrik eller et kattuntrykkeri var en fabrik, hvor der blev trykt mønstre på bomuldsstoffer (kattun = eng. Cotton). Der blev anlagt mange kattunfabrikker i Europa i 1700-tallet, ofte med statslig støtte for at oparbejde en hjemlig produktion af tidligere importvarer, idet trykte bomuldsstoffer oprindeligt blev importeret fra Indien. Disse stoffer var meget eftertragtede og dannede mode, og de blev hurtigt efterlignet under navnet indienner. I Frankrig var Mulhouse et centrum for denne industri, som har fået sit eget museum i byen.

   Kattunfabrikken blev i 1807 købt af et interessentskab på tre personer, Gottlieb Schleisner, Frederik Schleisner og Mathias Köchlin. Familienavnet Köchlin er velkendt fra tekstilindustrien i Mulhouse. I 1809 udkøbte Gottlieb Schleisner sine medinteressenter og blev eneejer af virksomheden.

   I 1812 blev ejendommen delt. Kattunfabrikkens bygning blev købt af prins Christian Frederik på Sorgenfri Slot, den senere Kong Christian den Ottende, og indrettet som vaskehus for slottet. Bygningen tilhørte derefter Kongehuset og senere staten frem til 1975, hvor den blev købt af Lyngby-Taarbæk Kommune, der stadig ejer den og udlejer den til beboelse.

Gottfried Schleisner købte til gengæld i 1828 Bleggården, som hans far i sin tid havde været med til at omdanne fra blegeri til kattuntrykkeri. Han drev denne virksomhed til 1835, hvor han solgte den til Chr. Agerskov. Bleggården blev fremover beboelse med et tilhørende vaskeri (foto: akvarel set fra kirketårnet), som senere flyttedes til Nørgaardsvej, medens den gamle bleggård blev solgt til Gardinfabrikken og anvendt til udvidelse af fabrikken.

Til kattunfabrikken på Bleggården hørte en ejendommelig bygning, som ses på flere billeder fra samtiden, et højt firkantet tårn med tremmeskodder og med spidst, langt udragende tag (foto: maleri af C. V. Eckersberg i Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv). Det brugtes til tørring af stofbaner, som hang udvendigt i tørvejr og indvendigt i regnvejr. Selve trykningen foregik med håndkraft. Stoffet lå udspændt på et trykbord, og mønstret blev påtrykt med trykklodser, d.v.s. træklodser af pære- eller lindetræ, hvori mønstret var udskåret i ophøjet relief. Trykningen og den efterfølgende farvning og efterbehandling var en kompliceret proces, der krævede stor omhu.

   Stuehusene blev fra 1812 anvendt som et landsted, der i 1819 blev købt af den københavnske skibsreder og værftsejer Lars Larsen. Han var en af Københavns største skibsredere og desuden en stor grundejer i hovedstaden. Han ejede blandt andet det areal, som siden blev opkaldt efter ham som Larsens Plads.

   Lars Larsen solgte ejendommen i 1843, og den havde derefter en lang række ejere, til den i 1958 blev købt af Lyngby-Taarbæk Kommune. Løkken er nu i privat eje og opdelt i tre ejendomme.