Gå til hovedindhold
Du er her:

Lottenborg

Find Vej i Lyngby (Post 18 i Find Vej folderen)

Lottenborg

Ved vejen fra Kongevejen over for Sorgenfri Slot ud til Frederiksdal lå der i 1700-tallet et lille hus på det sted, hvor landsbyen Virums jorder begyndte. Her boede vangemanden, som skulle passe et led, der stod tværs over vejen af hensyn til løsgående kreaturer. Huset kaldtes Vangehuset eller ”Hop-ind”, og vangemanden arbejdede på Sorgenfri Slot.

   På slottet boede Arveprins Frederik og prinsesse Sophie Frederikke med deres søn Christian Frederik, den senere Kong Christian den Ottende, der var født i 1786. I 1789 fik han en lillesøster, prinsesse Charlotte, og ved den lejlighed blev ”Hop-ind” omdøbt til Lottenborg.

Prinsesse Charlotte

  Prinsesse Charlotte, som var en smuk og begavet kvinde (foto: maleri på Hesselagergård), blev i 1810 gift med landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel, der var officer i den danske hær. De var begge dansk-nationale og modstandere af den slesvig-holstenske løsrivelsesbevægelse. Deres datter Louise blev i 1842 gift med prins Christian af Glücksborg, den senere Kong Christian den Niende.

   Christian den Ottende havde kun ét barn, Kong Frederik den Syvende, som var barnløs. Dermed ville mandslinien i det Oldenborgske Kongehus uddø. Derfor fik det betydning, at prinsesse Charlotte havde arveret til den danske trone, og det gjorde det muligt for hendes svigersøn at blive anerkendt som dansk tronarving i 1851. Da Frederik den Syvende døde i 1863, overtog det Glücksborgske Kongehus tronen. Prinsesse Charlotte nåede at opleve det, men døde året efter.

Maleri

   Lottenborg blev i 1800-tallet et populært udflugts- og traktørsted (foto: maleri af C. Hornung Jensen i Stadsarkivet). Mange udflugtsgæster kom forbi på landevejen fra Sorgenfri til Frederiksdal. Det siges, at H. C. Andersen har spillet kegler på Lottenborg sammen med B. S. Ingemann og H. C. Ørsted, og at Andersens kugle ved den lejlighed havnede helt nede på Prinsessestien. Historien kan ikke bevises; men det er sandsynligt, at både H. C. Andersen og mange andre berømte personer har besøgt Lottenborg på vej ud til Frederiksdal.

   Oprindeligt kaldtes vejen forbi Lottenborg for Frederiksdalsvej; men da den nuværende Frederiksdalsvej åbnede i 1934, blev den gamle omdøbt til Hummeltoftevej. Ved Nordbanens anlæggelse i 1863 var vejen blevet ført hen over jernbanen på en bro. Da man planlagde indførelsen af S-tog i begyndelsen af 1930’erne, ombyggede man broen i forbindelse med oprettelsen af Sorgenfri Station. S-toget begyndte at køre den 15. maj 1936. Efterhånden voksede trafikken på Hummeltoftevej så meget, at man overvejede at nedrive Lottenborg for at udvide vejen. Da Omfartsvejen skulle bygges, valgte man heldigvis i stedet at omlægge trafikken, så Hummeltoftevej blev ført ud til Kongevejen ad den nye vej Skovbrynet. Samtidig blev der bygget en ny Sorgenfri Station, og broen fra 1936 blev fjernet og erstattet af en fodgængerbro. Vejstykket mellem broen og Kongevejen blev kaldt Lottenborgvej, og vejstykket på den anden side af jernbanen blev til en forlængelse af I. H. Mundts Vej.

   I mange år tilhørte Lottenborg restauratør Ernst Høegh-Hansen og derefter hans enke Agnete. Hun havde testamenteret Lottenborg til Lyngby-Taarbæk Kommune, som efter hendes død i 1993 forpagtede ejendommen ud til forskellige restauratører. Efter en konkurs i 2010 stillede kommunen Lottenborg til salg, og i foråret 2011 blev det købt af en ny restauratør.

Figur

Bag ved Lottenborg ligger Sorgenfri Kirkegård fra 1903 med senere udvidelser. Denne kirkegård er stadig i brug. På den ældste del af kirkegården ved Lottenborgvej ligger et kapel fra 1905. Foran kapellet står en statue forestillende en sørgende kvinde (foto). Figuren er skabt af Olga Wagner. Hun og hendes mand, billedhuggeren Siegfried Wagner, boede i villaen med atelieret skråt over for indgangen til kirkegården.

   Siegfried Wagner var jøde og måtte flygte til Sverige under besættelsen. Forinden skabte han i hast en klodset statue, hvori han gemte subskriptionerne på en bog af den tyske emigrant Berendsohn, der ligeledes boede i Lyngby, men var flygtet. Statuen stod på Lyngby Gymnasium til 1991, hvor den blev slået i stykker og brevene blev fundet.

Læs videre:

> Eiler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938.

> Bo Bramsen: Huset Glücksborg, 1978

> John Poulsen: Nordbanen, 1991.