Lyngby Rådhus

Rådhuset med dets karakteristiske krumme facade er bygget i årene 1939-41. Bygningen, der er i 6 etager, er beklædt med grønlandsk marmor og virker meget dominerende på Torvet. Den tilbagetrukne tagetage er beklædt med kobber. Bag de store vinduer over indgangen findes kommunalbestyrelsens mødesal, der fylder to etager i højden. Den lave udbygning på bagsiden var politistation fra 1941 til 1952.

   Rådhusets historie begynder i 1910, hvor nogle fremsynede mænd købte den sidste ledige grund på Jernbanevej over for Lyngby Station, for at der engang kunne anlægges en vej fra stationen til Hovedgaden. I 1917 købte Lyngby-Taarbæk Kommune den såkaldte Feyerschous Eng og begyndte at planlægge et rådhustorv her. Arkitekt J. Magdahl Nielsen lavede den første plan i 1919; men da viadukten på Buddingevej åbnede i 1923 og vejen førtes frem til Lyngby Hovedgade, fik man afgrænset den trekant, som blev karakteristisk for Torvets udformning.

I 1923 afholdtes en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Tage Rue med en lille palæagtig bygning (foto). Dette rådhus blev imidlertid ikke bygget, hvorimod randbebyggelsen med den monumentale udmunding i Hovedgaden blev opført i 1924 og 1929 delvis efter Tages Rue forslag, men af andre arkitekter. Lyngby var i mellemtiden vokset, og derfor valgte man at bygge de to husrækker en etage højere end planlagt.

   I 1938 afholdt man en ny arkitektkonkurrence. Nu var Lyngby-Taarbæks befolkning og bebyggelse vokset så meget, at man ønskede et rådhus på seks etager for at kunne rumme kommunens administration. Konkurrencen blev vundet og rådhuset derefter opført af arkitekterne Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen (foto: Ingvar Nørgaard taler ved rejsegilde 1940). Når netop dette projekt blev foretrukket, skyldtes det dels, at det var lykkedes arkitekterne at skabe en flot mødesal ved at lade den gå igennem to etager, hvor førstesalen ellers bare skulle have haft lidt højere til loftet end de øvrige etager, og dels at trapperummet var udformet, så det illuderede som den rådhushal, man ellers havde opgivet for at spare. Samtidig var trappen trukket ud på bygningens bagside i et tårn, hvor der kunne tilbygges en ny fløj.

   Lyngby Rådhus fik aldrig en tilbygning. På arkitekternes tegning er der vist en sal bag ved rådhuset med adgang fra trappetårnet. I 1960’erne, da man overvejede at bygge det kommende storcenter i området syd for rådhuset mellem Lyngby Hovedgaden og Jernbanepladsen, ville man bygge et 10 etagers højhus ud for rådhusets gavl med en overdækket gangbro imellem. I stedet valgte kommunen at leje sig ind i Lyngby Storcenter, der åbnede i 1973, i en 6 etagers administrationsbygning, som bygherren Jac. Hartmann opførte til formålet.

   Hvor havde så de kommunale kontorer været, før Rådhuset blev bygget? Jo, siden kommunestyret begyndte i 1842, havde formanden for sogneforstanderskabet og fra 1867 sognerådsformanden opbevaret kommunens korrespondance og pengebeholdning hjemme hos sig selv. Først i 1883 fik man et kommunekontor, idet sagfører P. Baumann, der var sekretær for sognerådet, stillede sit kontor til rådighed som kommunekontor. På denne måde klarede man sig frem til 1899. Dette år opførte Lyngby Kommune (fra 1909 Lyngby-Taarbæk Kommune) ”Kommunebygningen” i Åstræde (foto). Den var  sammenbygget med den tidligere fattiggård (”Drewsens Minde”, Gammel Lundtoftevej 8). I disse bygninger fandtes den kommunale administration frem til 1941, hvor Rådhuset blev indviet. Derefter blev der indrettet pensionistboliger i de gamle bygninger.

   Da Rådhuset blev opført, var Ingvar Nørgaard siden Johan Wilmanns død i 1928 formand for sognerådet, der stadig havde socialdemokratisk flertal. I 1950 kom der konservativt flertal, og Paul Fenneberg blev sognerådsformand. I 1952 fik Lyngby-Taarbæk Kommune ”Gentofte-status”, d.v.s. købstadsrettigheder. Dermed kunne Paul Fenneberg kalde sig borgmester, og sognerådet blev til kommunalbestyrelsen. Paul Fenneberg gik af i 1973, og derefter fulgte yderligere tre konservative borgmestre: Ole Harkjær (1973-87), Kai Aage Ørnskov (1987-2001) og Rolf Aagaard-Svendsen (2002-09). Fra 2010-2014 var Søren P. Rasmussen fra Venstre borgmester, hvorefter Sofia Osmani fra Det Konservative Folkeparti overtog borgmesterposten.

.