Pritzels Fabrik

Sophus Pritzels Fabrik med mansardtaget og den buede gavl er bygget i 1909 efter en brand. Bygningen er en typisk industribygning: høj, kort og smal med mange vinduer for at mindske krafttabet fra dampmaskinen til maskinerne og for at give godt lys til arbejdet.

Fabriksbygningen er et godt eksempel på typen ”den lille købstadsfabrik” med karakteristiske detaljer bevaret: Den fritstående dampskorsten fra 1876 og vindfløjen med årstallet 1876, som stammer fra den forrige bygning. Ud til vejen ligger fabrikantboligen fra 1876, hvor Sophus Pritzel selv boede.

Pritzels Fabrik ligger på Lyngbys ældste industrigrund. På det sted, hvor fabriksbygningen ligger i dag, lå siden 1700-tallet Peter Tutein’s landsted, hvor bl.a. Mozarts enke Constance er kommet som gæst. Til landstedet hørte en gartnerbolig, som maskinbygger Carl Chr. Vilhelm Beck lejede til værksted omkring 1845. Han byggede tekstilmaskiner, bl.a. til Johan Carl Modeweg, der i 1832 havde flyttet sin klædefabrik fra København til Brede.

Maskinbygger Beck døde i 1857; men hans enke fortsatte virksomheden i nogle år. Den gamle gartnerbolig brændte i 1858 og blev året efter erstattet af en terningformet bygning i tre etager med spidst tag. Den lå bag ved det gamle landsted og kunne ses fra vejen (foto fra 1870’erne). I 1866 overtog løjtnant Sophus Pritzel maskinfabrikken og beholdt den til sin død i 1909. Som fabrikant af tekstilmaskiner deltog han på industriudstillingerne i 1872 og 1888 og vandt begge gange præmie for sine maskiner. En enkelt af hans spindemaskiner fra omkring 1870 er stadig funktionsdygtig og findes på Hjelholts Uldspinderi på Fyn.

Sophus Pritzel havde deltaget i krigen i 1864, og det fortælles, at han var den sidste danske soldat der forlod Als, idet han svømmende blev taget op af en kanonbåd. Han blev en kendt skikkelse i Lyngby, hvor han var medlem af sognerådet og sundhedskommissionen. Desuden var han formand for Højres Arbejder- og Vælgerforening i Lyngby og medlem af flere skytte- og skakforeninger. Han var en af Danmarks dygtigste skakspillere og deltog ofte i internationale turneringer (foto).

Som fabrikant oplevede Sophus Pritzel to gange, at hans fabrik brændte. Det var som sagt allerede sket en gang tidligere, og i 1875 brændte den terningformede bygning. Den lå vest for det gamle landsted, som også brændte.

Året efter opførte Sophus Pritzel en ny fabriksbygning, der havde samme dimensioner som den nuværende. Bygningen rummede i de nederste to etager Pritzels maskinfabrik og i de to øverste nogle fabrikslokaler til udlejning med maskinkraft og evt. maskiner. Her begyndte bl.a. J. L. Binder i 1883 sin klædefabrik, der i 1891 fik sine egne bygninger på nabogrunden (Lyngby Hovedgade 4), hvor nu det store kontorhus ligger.

I 1907 brændte Pritzels Fabrik for anden gang, og Sophus Pritzel, der nu var en ældre mand, var mest stemt for at opføre et beboelseshus på fundamenterne. Alligevel besluttede han sig for at genrejse fabrikken, og den nuværende bygning stod færdig i 1909; men samme år døde han. Hans søn A. C. M. Pritzel lejede det meste af fabrikken ud, men drev også selv en lille virksomhed med fremstilling af malerilærred frem til 1930, hvor han solgte fabrikken. Blandt lejerne var den nærliggende Dansk Gardin & Textil Fabrik på Lundtoftevej, som i perioden 1911-14 havde en afdeling i bygningen.

I årene 1914-16 lejede Brødrene Hartmanns maskinfabrik og deres papirvarefabrik ”Trio” de to nederste etager i bygningen. Virksomheden var begyndt med, at de tre brødre Louis, Carl og Gunnar byggede motorcykler og bogtrykmaskiner i kælderen under deres fars villa på Jernbanevej (nr. 27). I lokalerne i Pritzels Fabrik udviklede de tre brødre virksomheden til en egentlig fabrik, der i 1916 flyttede til København. (Foto: fra venstre Gunnar, Carl, Henriette og Louis Hartmann).

Næste lejer i Pritzels fabrik var maskinfabrikken M. B. Cohn i 1916-19, og i 1920 indrettede fabrikant G. Clasen et bilværksted, der efterhånden kom til at fylde hele fabrikken. Det blev i 1939 overtaget af bilforhandler Knud Hansen, hvis familie videreførte det til 2001, siden 1975 som ejer.

Forsikringsselskabet Alm. Brand, der ejede det store kontorhus Lyngby Hovedgade 4, købte da det gamle fabrikskompleks for at sikre sig plads til at udvide. Det meste af komplekset blev revet ned; men den største af bygningerne og den gamle fritstående dampskorsten blev betragtet som bevaringsværdige. Derfor købte Lyngby-Taarbæk Kommune bygningen med henblik på istandsættelse og ny anvendelse. Men årene gik, uden at bygningen blev vedligeholdt. I 2009 købte firmaet Unionkul bygningen. Når den er sat i stand, vil stueetagen blive indrettet til restaurant og de øvrige lokaler til kontorer.