Templet

Templet er bygget i 1903 til Lyngby Tekniske Skole, der var startet i 1893. I de første år lejede man lokaler hos Lyngby Private Skole, men i 1899 fik man en stråtækt længe stillet til rådighed af proprietær Lars Jørgensen på Lyngbygård, hvor der nu er brandstation.

   Forholdene var primitive, og i 1900 gik 13 af byens foreninger sammen om at samle penge ind til en ny ”stilfuld og tidssvarende” skolebygning. Bygningen blev tegnet af arkitekt C. U. Dantzer, der også var lærer på skolen. Den indeholdt seks lokaler, og da skolen til at begynde med ikke selv kunne udnytte dem alle, blev to lokaler udlejet til Sparekassen for Lyngby og Omegn frem til 1918. Bygningen kostede 22.000 kr. at opføre.

   Som støtteforening for skolen var i 1898 Lyngby Tekniske Forening blevet stiftet, og da den ophævedes i 1909, overgik driften af skolen til Lyngby Haandværker- og Industriforening. Denne ophævedes i 1916, hvorefter skolen overgik til at være en selvejende institution.

   Da bygningen blev opført, lå den i niveau med Jernbanevej (foto); men da viadukten med Buddingevej blev anlagt i 1920, blev Jernbanevej sænket. Derved fik Templet sin majestætiske beliggenhed oven for den høje trappe.

   I 1908 begyndte Lyngby Tekniske Skole at give handelsskoleundervisning. I en årrække kunne man give de to første års undervisning på skolen i Lyngby, hvorefter det tredje år foregik på Købmandskolen i København. Fra 1931 kunne hele uddannelsen foregå i Lyngby, og i 1937 blev handelsskolen udskilt som en selvstændig skole, der fik lokaler på Lindegårdsskolen. Siden begyndte skolen for alvor at vokse, og i dag kendes den som Handelsskolen København Nord.

   En ny lærlingelov i 1956 bestemte, at de tekniske skoler skulle specialisere sig, og Lyngby Tekniske Skole blev efterhånden centralskole for automekanikere fra hele hovedstadsområdet og dele af Nordsjælland. I 1964 indførtes dagskoleundervisning, og uddannelsen af automekanikere kom til at foregå i lejede lokaler hos A/S Poul Willumsen (den tidligere Københavns Gardinfabrik ved Lyngby Sø). Da pladsen blev for trang her, fik man lokaler hos Hasselbalch & Co. (Dansk Farveri  & Merceriserings Anstalt) på den modsatte side af Mortonsvej. Efterhånden blev skolen Danmarks største uddannelsessted for automekanikere, men flyttede i 2005 fra Lyngby.

   Den gamle bygning på Jernbanevej var i brug som teknisk skole til 1969, hvor den blev overtaget af Lyngby-Taarbæk Kommune som ungdomsklub og diskotek (Club 16). Den blev i 1992 indrettet som spillested for rockmusik med navnet Rytmetemplet, som snart blev forkortet til Templet.

   Jernbanevej har gennem årene ændret sig meget. Det første stykke fra Lyngby Hovedgade til Sorgenfrivej var oprindeligt et stykke af landevejen fra Lyngby til Bagsværd, der slog et skarpt sving for at komme rundt om Gammel Rustenborgs store have.

   Da jernbanen åbnede i 1863, fik Lyngby sin første station på det sted, hvor nu Templet ligger, og fra vejsvinget blev der anlagt et lille stykke vej hen til stationen som begyndelsen til Jernbanevej (foto af Lyngbys første station 1885).

    I 1891 fik Lyngby en ny og større station på samme sted som den nuværende, og Jernbanevej blev forlænget hen til den nye station og videre ud til Lyngby Hovedgade mellem nr. 76A og 78 (nu Gammel Jernbanevej). Langs Jernbanevej blev der opført en række store villaer, og i 1901 opførtes den tre etagers ejendom Jernbanevej 1 (foto).

   I Jernbanevej 6 boede barber Johann Mehren med sin familie. Der var ikke det bedste forhold mellem ægtefællerne. En dag i 1922 sad de i haven og drak morgenkaffe sammen med deres børn og mandens to søstre. Fru Mehren tog som sædvanligt et kosttilskud i form af et pulver, som var opløst i et glas vand. Straks fik hun et voldsomt anfald af krampe og døde kort efter under heftige smerter. Ved en undersøgelse af maveindholdet og æsken med pulveret blev der fundet stryknin. Efter flere afhøringer og modstridende forklaringer blev Johann Mehren dømt til livsvarigt fængsel for mord. I 1936 blev han benådet og løsladt, men led af depressioner og begik to år senere selvmord.

   I dag er Jernbanevej en forretningsgade præget af ejendomsmæglere, og kun få gamle bygninger er bevaret.