Frieboeshvile i Lyngby er et af de få steder i Storkøbenhavn, hvor man kan gå ind fra gaden og se, hvordan københavnske borgere sidst i 1700-tallet indrettede et landsted til sommerophold. Hovedbygningen er indrettet med vægdekorationer og møbler fra omkring 1800.
Find Vej i Lyngby (Post 20 i Find Vej folderen)
Frieboeshvile blev opført i 1756 af den københavnske apoteker August Gynther som et af de første landsteder langs Kongevejen nær Kongens Lyngby.
I salen kan man se gyldne pilastre og stuklofter i rokoko stil. Tapeter og vægmalerier er fra omkring 1800.
Frieboeshvile var fra ca. 1800 sommerbolig for den senere general Frederik Caspar Conrad Frieboe og hans hustru Gertrud Cathrine, født Bodenhoff. Da de tog huset i brug, blev der tilføjet elementer fra deres tid, bl.a. de romantiske tapeter med motiver fra franske havne.
Generalens efterkommere ændrede ikke på husets indretning. I 1953 solgte de huset til Lyngby-Taarbæk Kommune og i 1976 blev Frieboeshvile sat istand for at fungere som Lyngby-Taarbæk Kommunes kulturhistoriske museum. Salen benyttes bl.a. til nytårskoncerter, hvor hammerklaveret fra 1792 tages i brug.
I siderummenes udstillinger fortælles kommunens historie, og på første sal arrangerer Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv skiftende udstillinger om den lokale historie.
Frederik Caspar Conrad Frieboe (1767-1846) var officer ved Gardehusarregimentet. Han giftede sig i 1795 med en datter af skibsreder Andreas Bodenhoff, Gertrud Cathrine Bodenhoff. Hun arvede bl.a. lyststedet Frieboeshvile ved Lyngby. De boede i huset om sommeren, og da hun døde i 1814, blev hun begravet i den skovklædte høj i parken.
Siden bestemte Frieboe, at ejendommen skulle være et fideicommis med navnet Frieboeshvile. Han selv og flere af hans efterkommere er begravet her.
I Frieboeshviles park findes stadig en voliere (et fuglebur), der blev omtalt, da skibsreder Bodenhoff købte ejendommen i 1782. Nu er der sat bord og bænke ind, så parkens besøgende kan indtage en medbragt forfriskning i ly for vejr og vind.
På Frieboes tid var der karrussel i parken, og der var opsat et lysthus i det store lindetræ ved huset. I parkens sydlige skel kan man stadig se noget af den allé, der førte helt ned til en bådebro i Lyngby sø, indtil jernbanen blev anlagt i 1863.
Højen med gravmonumentet og en isgrotte fra 1800-tallet har nok altid været skovklædt. I 1700-tallet hed ejendommen: "Vildnis".
