Jul på Lyngby Hovedgade

Når benene er trætte efter en lang dag med julegaveindkøb, kan man passende tage et hvil på den lokale kro med en hvidtøl. Hvidtøllen, som for de fleste nok bedre er kendt som nisseøl, er blevet produceret siden 1400-tallet og er en af de foretrukne drikke i den kolde julemåned.

Er man blevet inspireret af Bambi og lysten til at prøve sine evner af på isen har meldt sig, kan man begive sig ud på den lokale tilfrosne sø, præcis som en håndfuld Lyngby-Taarbæk borgere gjorde på Lyngby Sø i 1950 efter vinteren havde bidt sig fast.

Når julefrokosterne står for døren og der skal handles stort ind af pålæg, øl og andre købmandsvarer, kunne du her på Lyngby Hovedgade 44 finde enkefru Gudmundssons viktualiehandel frem til 1916, hvor du med garanti har kunne finde al mad og drikke til at lægge bunden til en festlig aften i hyggens tegn med dine nære og kære. Julefrokosterne opstod i efterkrigstiden og er som bekendt i dag en velkommen tradition blandt venner, familier og gode kolleger.

Hvis julemanden er blevet forsinket og du er nødsaget til selv at købe julegaver, kan du finde alt på ønskesedlen til både store og små, unge som gamle i storcentre som Magasin, der her, på Lyngby Hovedgade 46, havde en separat filial i allerede i 1925 alene til gaverne under træet; gaverne var førhen ophængt på træet som pynt, men om gaverne skal under eller på træet vil vi lade være op til dig

Uanset om der var juleand, flæskesteg eller gås på menuen, kunne du hos slagter Eiberg, her på Lyngby Hovedgade 48, finde alt hvad hjertet - og maven - måtte begære. Inden gåse-, ande- og flæskesteg vandt indpas i 1800-tallet var klipfisk den gængse spise til julemiddagen; gåsesteg var dog en luksus, som var forberedt det bedre borgerskab, hvorfor ande- og flæskestegen oftest kom på bordet i de danske julehjem. 

Til venstre på billedet fra Lyngby Hovedgade ca. 1950 var slagter Eibergs butik mellem de to hvide lamper. Man kan også skimte et par gyldne kohoveder, som slagterne ofte markerede deres butikker med.

Før moderne medicins indtog i vores samfund blev flere velkendte julekrydderier, såsom allehånde, kardemomme og nelliker, benyttet som lægemidler mod alverdens dårligdomme. Så hvis en forkølelse banker på døren, eller du blot mangler en undskyldning for at bage julesmåkager, kan du med fordel gå på jagt i krydderiskabet.

I det gamle Svane Apotek på Lyngby Hovedgade 60 tilberedte apotekeren og hans medhjælpere selv medicin omkring 1900.

Ville man trække i sin fineste stads til dansen rundt om juletræet kunne man i Laurits Møllers butik på Lyngby Hovedgade 54 finde stof til alt, hvad hjertet begærede, uanset om det var fine kjoler, pæne skjorter eller alt det imellem.

Engang forvildede Rudolf sig til Lyngby Hovedgade under stort postyr. Heldigvis lyste hans røde tud så klart at julemanden fandt ham, så vi igen kan vide os sikre på at Rudolf viser vej gennem den mørke julenat, så julefreden atter kan sænke sig over de små hjem, med vished om at gaverne lander trygt under juletræet.

Uanset om det er gryder til sovsen eller batterier til lyskæden har du her på hjørnet af Lyngby Hovedgade og Torvet siden 1929 kunne finde en isenkræmmer, der har kunne forsyne dig med alt det grej som kræves til en vellykket jul.

Når julestemningen skal sikres har Magasin været en yndet destination siden 1960, hvor de åbnede deres velkendte stormagasin her på hovedgaden. Tidligere var det meste julepynt spiseligt og lavet af sukker og frugt, og først senere blev velkendt julepynt såsom julehjerter og guirlander udbredt, blandt andet med hjælp fra H.C. Andersen, som flettede det tidligst kendte eksempel på et julehjerte i midten af 1800-tallet. I dag kan du i Magasin finde julepynt af både den spiselige og dekorative slags.

Hvert år er et af de helt store spørgsmål om det mon bliver en hvid jul. Når sneen udebliver og kælketurene er få imellem, kunne man i 1997 i stedet få et sus i maven på den indendørs kælkebakke i Lyngby Storcenter. I Bergen i Norge var det så udbredt at kælke på byens stejle gader, at Christian 7. i december 1774 måtte udstede et forbud; de, som vovede at trodse dette forbud, havde udsigt til enten en bøde eller en måneds tugthus. I dag er det ikke længere op til kongen, hvorvidt du må kælke, men derimod vejrguderne.

Den velkendte og kærkomne juleudsmykning som hvert år pryder Lyngby Hovedgade blev udformet af guldsmed og kunstner Jytte Kløve i 1996, da Handelsforeningen investerede i fast genanvendelig julepynt. Forinden var julepynt på hovedgaden ikke en selvfølge, men derimod resultatet af fotohandler Jørgen Gregersens vedholdenhed med indsamling blandt hovedgadens butikker til årets juleudsmykning.

Når juleaften var nær og forberedelserne til julemandens ankomst var i fuldt sving, kunne du hos Lyngby Mejeri på Lyngby Hovedgade 51 hente mælk nok til at mætte både julemanden og alle hans hjælpere i risengrød. Grød, lavet på byg eller havre, var oprindeligt en hverdagsspise for de fattige, da det var billigt og nemt at lave. Ris var derimod en dyr importeret vare, hvorfor risengrød først blev en mere normal fattigmandsspise i løbet af 1900-tallet, da ris blev billigere. Mælkemændene kørte ud fra Lyngby Mejeri hver dag.

I den søde juletid kunne du her i Likørstræde finde alt fra julegodter til gavepapir, så uanset om du stod og manglede den sidste mandelgave eller kaffe til julens sammenkomster gik du med garanti ikke tomhændet herfra. Da kaffe først kom til Danmark i midten af 1600-tallet var det en dyr og eksklusiv drik, som kun det bedre borgerskab havde råd til. Siden da er kaffen blevet billigere og mere tilgængelig, så du ikke behøver at have den store pengepung frem for at stille dine julegæsters kaffetørst.

Julen er hjerternes fest, og mange ynder at sende et julekort til deres kære med ønsket om glædelige højtider og et godt nytår. Det første julekort i Danmark blev sendt i 1871 og er stadig den dag i dag en elsket tradition blandt mange.