Gå til hovedindhold
Du er her:

Bykongen i forstaden: PAUL FENNEBERG (1907-1982)

STED:

Sophienholm

Nybrovej 401

2800 Kongens Lyngby



Lyngby Parkkirkegård,

Gyrithe Lemches Vej 9,

2800 Kongens Lyngby

 

Borgmester Paul Fenneberg og arveprinsesse Caroline Mathilde ved åbning af udstillingen med Pablo Picassos værker på Lyngby Rådhus, 1954.
Borgmester Paul Fenneberg og arveprinsesse Caroline Mathilde ved åbning af udstillingen med Pablo Picassos værker på Lyngby Rådhus, 1954.

Paul Fenneberg var konservativ borgmester i Lyngby fra 1950-72 og især kendt for sine store initiativer til at sætte Lyngby på det kulturelle og kunstneriske landkort. Det blev hans livsværk at skabe en lettere tilgang og større forståelse for både kunst og kultur hos den almindelige borger i kommunen. 

Allerede i sine første år som borgmester var han med til at stifte Lyngby Kunstforening i 1952, der skulle skabe et bindeled mellem lokale kunstnere og lokalbefolkningen gennem arrangementer, udstillinger og aktiviteter. Med foreningen støttede Fenneberg det lokale kunstnerliv ved at give dem et udstillingsvindue til et bredere publikum.

Én af de mest kendte udstillinger var Picasso-udstillingen på Lyngby Rådhus i 1954, hvor Fenneberg selv opsøgte den store kunstner i Sydfrankrig for at opnå hans tilladelse til udstillingen. Købet af Sophienholm i 1963 og opførelsen af Stadsbiblioteket i 1968 var også to af Fennebergs store bedrifter, der gav Lyngbys kulturliv en oprejsning. Stadsbiblioteket satte nye standarder for biblioteksbyggeri med en stor sal til arrangementer og foredrag, der lå lige ud til Mølleåen.

 

Fenneberg