Gå til hovedindhold
Du er her:

VIRUM GÅRDEJERE PÅ LYNGBY GAMLE KIRKEGÅRD

STED:

Gravmonument,

Lyngby gamle Kirkegård

Lyngby Kirkestræde 1,

2800 Kongens Lyngby

 

Christian Petersen, Kærgården i Virum, ca. 1880’erne
Christian Petersen, Kærgården i Virum, ca. 1880’erne

Gårdejerne i Virum, Lundtofte og Lyngby havde fra gammel tid deres familiegravsteder på Lyngby gamle Kirkegård, gerne i nærheden af kirken. Hele sognet blev begravet ved Lyngby Kirke indtil der kom flere kirkegårde fra 1851. På Lyngby gamle Kirkegård er et familiegravsted for en af Virums gårdejerfamilier. Bendt Bendtsen (1799-1866) ejede Kærgården ved Virum gadekær frem til sin død. Han var medlem af det første sogneforstanderskab (kommunalbestyrelse) i årene 1841-1844.

Gravstedet blev fortsat af hans nevø Christian Petersen (1833-1910), der sad i kommunalbestyrelsen 1862-1864. Han var i øvrigt gift med Andrea Pauline f. Lundquist, fra Frederiksdal, jf. afsnit om A.P. Lundquists familiegravsted. Da Christian Petersens søn, Jens Carl Frederik Petersen (1866-1931) blev begravet, blev den gravsten sat op, som står på gravstedet nu. Familien har benyttet gravstedet frem mod 2000. 

Lyngby gamle Kirkegård rummer gravminder helt tilbage til 1600-tallet og den har en usædvanlig fin samling af forskelligartede monumenter fra 1800-tallet.

 

virum