Nyhed
Raadvads fabriksbygninger
Lyngby-Taarbæk har en lang og spændende industrihistorie, og der er stadig mange bygninger og kulturmiljøer tilbage, for eksempel de gamle fabriksbygninger i Raadvad.
På billedet ses sliberne, som sliber knive på hver sin roterende slibesten, 1933. Sliberiet lå i den lave bygning ved det sydlige vandhjul indtil 1938. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv
Raadvad er en del af Danmarks tidligste industrialisering. Langs Mølleåen blev der anlagt møller, hvorfra man kunne udnytte åens vandkraft. De udviklede sig til industrianlæg, og Mølleådalen bliver derfor kaldt Industriens Vugge.
Industriproduktionen i Raadvad begyndte i 1643, hvor der blev produceret våben og landbrugsredskaber. Krudtproduktionen fortsatte indtil 1758, og året efter anlagde Nicolai Jacob Jessen en fabrik til produktion af isenkramvarer. I 1767 begyndte københavnske isenkræmmere at fremstille knive og værktøj i Raadvad, og en lang tradition med isenkram- og knivproduktion blev grundlagt.
Under 1. verdenskrig havde man stor succes med at fremstille landbrugsredskaber til Rusland. Det betød, at fabrikssamfundet voksede og der blev opført nye boliger og en ny skole. Den russiske revolution i 1917 satte dog en stopper for industrieventyret, og i 1921 gik fabrikken konkurs.
Efterfølgende blev fabrikken ført videre under navnet Raadvad Knivfabrik A/S, og produktionen blev koncentreret til brødmaskiner, knive og barberblade, som mange sikkert kender.
I 1973 lukkede fabrikken, og i dag bliver Raadvads produkter fremstillet i udlandet. Bygningerne tilhører staten og bliver lejet ud til private håndværksfirmaer blandt andet inden for restaureringsarbejder. Blandt lejerne er også kunsthåndværkere og et center for bevaring af gamle håndværk. Bygningerne er fredede, og minder os om et sted med en lang og spændende historie.