Frihedskampen
Den danske regering valgte fra besættelsestidens begyndelse en samarbejdsstrategi overfor tyskerne for at skåne landet og befolkningen. Modstandsbevægelsens strategi var derimod at yde mest mulig modstand - blandt andet gennem sabotage. Ved befrielsen blev modstandsfolkene hyldet som helte.
Frihedskæmpere, maj 1945
Modstanden mod den tyske besættelsesmagt voksede i løbet af besættelsen. I de sidste dage vidste man, at krigens afslutning var nær, men det var usikkert, om det ville komme til kamp.
Den 4. maj 1945 om aftenen lød så endelig frihedsbudskabet over radioen, som blev sendt fra England. Alle strømmede ud på vejene for at fejre Danmarks befrielse og hylde modstandskæmperne. Mange samledes på Lyngby Torv og gik i optog med Dannebrogsflag og fakler til Sorgenfri Slot. Mørklægningsgardiner blev flænget ned, og der blev sat lys i vinduerne, også på rådhuset.
Da modstandsfolkene trådte åbent frem den 5. maj, havde de deres eget tøj på, da de havde arbejdet i hemmelighed og ikke havde båret uniformer. I stedet iførte de sig frihedskæmperarmbind – i blå, røde og hvide farver. På den måde signalerede de, at de var frihedskæmpere og havde status som soldater.
Den Danske Brigade vendte hjem og blev hyldet i Lyngby Hovedgade på vej til København.
Undersøg kilde A+B+C
1. Hvad er det for type kilder?
2. Hvem har skabt kilderne?
3. Hvornår er fotografierne taget?
4. Er det primære eller sekundære kilder?
5. Er der tale om førstehånds- eller andenhånds-oplysninger
Kilderne:
A: Frihedskæmpere fra Brede Modstandsgruppe, maj 1945
B: Den danske brigade hyldes på Lyngby Hovedgade, 6. maj 1945
C: Den danske brigade hyldes på Lyngby Hovedgade, 6. maj 1945
Gå i dybden
6. Hvordan kunne man kende modstandsfolkene i befrielsesdagene? Hvad var formålet med at bære armbind? Kunne der være flere motiver til at tage armbindet på?
7. Enkelte frihedskæmpere havde også hjelme på. Hvad var formålet med det? Og hvor stammede de fra?
8. Hvilken sindsstemning er frihedskæmperne i på billederne?