Gå til hovedindhold

Dyrehospitalet i ord, historie og billeder

I efteråret inviterer Stadsarkivet Frieboeshvile kommunens yngste skoleelever indenfor til en anderledes oplevelse af lokalhistorien.

Indhold

    Dyrehospitalet i ord, historie og billeder

    Undervisning til indskolingen

    Fag: Dansk, historie og billedkunst

    I efteråret inviterer Stadsarkivet Frieboeshvile kommunens yngste skoleelever indenfor til en anderledes oplevelse af lokalhistorien.

    Stadsarkivet Frieboeshvile formidler i samarbejde med billedkunstner Mette Wille den aktuelle udstilling om Dyrehospitalet. Gennem udstillingen får eleverne et indblik i historien om Dyrehospitalet og dets betydning for mennesker og kæledyr gennem tiden. Samtidig får de mulighed for selv at arbejde kreativt med temaet og undersøge menneskets forhold til dyr gennem kunst.

    Forløbet henvender sig især til fagene historie, billedkunst og dansk og kombinerer den lokalhistoriske fortælling med elevernes egne kunstneriske udtryk. Kunsten står centralt i projektet, og eleverne arbejder i den gamle skolestue med malerier, hvor kæledyr og menneskets forhold til dem er omdrejningspunktet.

    Mette Wille formidler udstillingen for eleverne, sætter det kunstneriske arbejde i gang og inspirerer og vejleder dem undervejs. Billedarbejdet er inspireret af udstillingen, så eleverne får mulighed for at gå på opdagelse i historien og samtidig sætte deres eget personlige aftryk på den.

    Formidlingen foregår i de historiske rammer på Frieboeshvile, hvor eleverne oplever kulturarven midt i den historiske udstilling. På den måde bliver besøget også en fælles kulturoplevelse, hvor eleverne er sammen om historien og kulturarven i vores kommune. Projektet skaber en forbindelse mellem fortid og nutid og giver eleverne mulighed for at opleve, hvordan lokalhistorien kan fortælles gennem både genstande, billeder, ord og kunstneriske udtryk.

     

    Billedet er lånt fra Skive Lokalarkiv