Lyngby Dyrehospital i erindring og ord
Kommunens 4.-6. klasser inviteres til et kreativt undervisningsforløb på Frieboeshvile med udgangspunkt i den nye udstilling: Lyngby Dyrehospital.
Lyngby Dyrehospital i erindring og ord
Undervisning til mellemtrinnet
Fag: Dansk og historie
Hvordan levede kæledyr førhen – og hvad skete der, hvis de blev syge
På Stadsarkivet Frieboeshvile undersøger og sanser vi historien med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer, oplevelser og viden i samarbejde og kreativitet. Vi har fokus på tværfaglighed, undersøgelse og indlevelse i den historiske formidling, som bl.a. bidrager med faglig læsning, kildetyper, erindringer og fortællinger.
Undervisningen fokuserer på følgende temaer: Hverdagshistorie, lokalhistorie og fortællinger om kæledyr og dyrehold. I forløbet skal eleverne opleve den spændende udstilling om Dyrehospitalet i Lyngby i de historiske lokaler på Stadsarkivet Frieboeshvile, undersøge fortidige og nutidige udtryk omkring kæledyr og kvalificere fortællinger om historiske genstande med udspring i deres egen fortælling. Besøget på arkivet giver eleverne en kreativ, sanselig og erfaringsfunderet oplevelse om både deres egen fortælling og lokale historie.
Praktisk
Hvor: Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kgs. Lyngby.
Tidsrum: 09.00-11.15.
Kontakt: Tinpa@ltk.dk eller Stadsarkivet@ltk.dk
Forberedelse
Klassen skal inddeles i 2 grupper, som de skal være bekendt med inden ankomst.
Alle elever bedes medbringe skriveredskaber og kladdehæfte.
Flere af undervisningsaktiviteterne foregår udendørs (i al slags vejr), og vi vil derfor gerne anbefale, at alle deltagere har tøj med afstemt til dagens vejr.
Generelt
Derudover ønsker vi, at alle elever får den bedst mulige oplevelse og læringsmæssige udbytte af rundvisningen og undervisningen, og derfor vil vi gerne kende til særlige aftaler omkring klassens/elevernes kognitive, læringsmæssige eller personlige udfordringer inden jeres ankomst, så vi kan imødekomme disse på bedste vis og efter bedste evne.
Book et undervisningsforløb
Hvert forløb varer fra 09.00-11.15