Kongens Lyngby - en by i forstaden

Havebyer

I 1930'erne blev der bygget havebyer med dobbelthuse og rækkehuse på bar mark i Lyngby Vest og i Virum: Den engelske Villaby, Lindevangens haveby, Wienerbyen og Kongens Villaby er nogle af navnene på de nye kvarterer, hvor københavnerne kunne flytte på landet. Husenes lave tage, hjørnevinduerne, de vandrette linjer og buede former signalerede moderne arkitektur.

Arkitekterne var bl.a. Svend Fournais, Einar Rosenstand og Edgar Jørgensen, Peter Koch, Poul Lange og Thorkild Nielsen. Bygherrerne kunne være aktieselskaber som i Havebyernes Boligselskab, eller murermestre, som i Lindevangens Haveby og på Olesvej og Engbakken.

Betegnelsen haveby blev brugt fra omkring 1900 om en samlet planlagt bebyggelse af dobbelthuse, rækkehuse eller villaer med små haver omkring husene. Det kunne være boliger for industriarbejdere eller bebyggelser i forstæderne.

Wienerbyen

Luftfotoet oven for, viser den helt nybyggede "Wienerby" i et plastisk udtryk med de lave saddeltage og kaminens skorsten i kontrast til det flade tag på den anden halvdel af huset.

Bebyggelsen blev opført som A/S Wienerbyen i 1937. Man kan undre sig over navnet. Måske har arkitekterne Einar Rosenstand og Edgar Jørgensen været inspireret af en byggeudstilling i Wien. 1930-1932 blev der i Wien opført et helt havebykvarter som en udstilling i 1:1 format. Husene blev efterfølgende solgt og beboet.

Projektet var arrangeret af den kunstneriske sammenslutning Wiener Werkbund. De mange deltagende arkitekter gav hver deres funktionalistiske bud på, hvordan man kunne indrette huse med smarte finesser, så man fik mest muligt ud af få kvadratmeter. Samtidig blev der gjort en dyd ud af, at husene ikke skulle se ensartede og kedelige ud.

Husene i Wienerbyen er ikke meget avantgarde set med nutidens øjne. I 1937 var det nyt, at et af kamrene kaldes børneværelse. Det har direkte adgang fra entreen, så legekammeraterne blot skal kaste gummistøvlerne og styrte ind i børneværelset. Mellem soveværelserne, badeværelset og spisestuen er der en fordelingsgang med ovenlys - det undrer ingen idag men var nyt dengang, og det forudsætter et fladt tag på den del af huset. Der er åbent mellem spisestue og dagligstue og serveringslemmen fra køkkenet til stuen sparede husmoren for nogle skridt. Mindre funktionel er kaminen, som idag ikke ville få ros for god varmeøkonomi, men som måske gav huset lidt mere villapræg - der blev plads til det sjove og hyggelige i en moderne, funktionel bolig. Rummet under saddeltaget blev ikke brugt til andet end centralvarmeanlæggets ekspansionsbeholder. Der var halv kælder med vaskerum og fyrrum.