Lyngby-Taarbæk kommune på tegnebrættet

Byplan i 1930'erne

Kvarteret ved Ulrikkenborg Plads og Lyngby vest blev hovedstadsområdets første planlagte og gennemførte planetby i 1933. Allerede året efter tog man fat på at lægge planer for det nye Virum. Samtidig blev der fastlagt byzoner ved stationerne, tegnet skoledistrikter og tænkt på grønne passager fra Øresund til Furesø.     

Lyngby omkring Lyngby Station 1933-1939

Ulrikkenborg Plads, Ulrikkenborg Alle og Pipersparken blev planlagt fra 1931, og de første huse stod færdige i 1933. Her ses flere af de elementer, der i 1960'erne blev faste holdepunkter f.eks. i stationsbyerne langs Køge Bugt S-bane: Et stationsnært torv med handel og boliger, stier og grønne områder, etagebyggeri nær stationen og haveby lidt længere væk fra centret. Kommuneingeniør J.A.C. Rastrup og afdelingsingeniør C.P. Rømhild havde tegnet pladsen, efter at Lyngby-Taarbæk Kommune havde købt grunden af gården Ulrikkenborgs ejer i 1931. Pipersparken og den store ejendom omkring den var typisk for 1920'ernes nye by - en randbebyggelse om en stor gård med græsplæne og sandkasse. Ulrikkenborg Alle med sine to små torve og et point de vue i svinget giver mindelser om 1800-tallets boulevarder i Europas hovedstæder. Inden anlægget faldt på plads med Just Sondrups skulptur var der også tale om noget så fremsynet som 16 parkeringspladser. Bygningen mod nord blev først opført i 1952. På luftbilledet fra 1935 ses Ulrikkenborgs have op mod jernbanen. Lige udenfor skellet var Buddingevejen mod vest ført under jernbanen i 1923.

I 1920 blev de første blyantsstreger slået til et moderne Lyngby. Jorden var allerede købt til det, der senere blev det trekantede Lyngby Torv. Randbebyggelsen ved Lyngby Torv er fra 1929. Rådhuset stod færdigt i 1941. Klampenborgvej blev påbegyndt i 1921; millionvejen, blev den spøgende kaldt, pga anlægsprisen. I 1950 blev den ført igennem til Hovedgaden ud for Lyngby Torv. Nu var forbindelsen skabt mellem Lyngby Vest og den nye Fortunby øst for Lyngbys gamle centrum. Når man ser de to pladser og vejene lidt fra oven kan man se en byplan med monumentale træk, der leder tanken tilbage til byplanlægningens fødsel i anden halvdel af 1800-tallet.

Virum ved Virum Torv i byplanen 1950

Man kan se på bebyggelserne, at kommuneingeniøren og hans medarbejdere var påvirket af byplantanker fra 1800-tallet. Der er bymæssig form på Ulrikkenborg Plads og Virum Torv.

De var samtidig de første til at praktisere hovedelementerne i 1900-tallets danske byplanlægning - det stationsnære torv med handel og offentlig service i etagebyggeri, haveby i periferien og de grønne kiler ind i byen, f.eks. Virumparken.

   Virum Torv set mod Virum Station ca 1950

Lyngby-Taarbæks første formelle kommuneplan blev præsenteret i 1943 og igen i 1949. Planen anviste ikke alene de fremtidige bydele. Teksten indeholdt også en analyse af erhverv, handel og service, samt behovet for offentlige institutioner. Der var bydelscentre med et bredt spektrum af handel og erhverv og lokalcentre til dagligvarehandel. Planen tager udgangspunkt i en række stationsnære bydelscentre ved S- togs stationerne Lyngby, Sorgenfri, Virum og i Taarbæk. På den tid var der tale om en ny lokal jernbane langs med den planlagte Helsingørvej, Lundtoftebanen. Derfor afsatte dispositionsplanen to bydelscentre ved forventede stationer i Lundtofte og i Fortunbyen.

Boligbebyggelsen omfattede halvhøj åben etagebebyggelse, samt rækkehuse og parcelhuse. Dertil kom højhuse - der hørte højhuse til en moderne by, og det ville man gerne være i Lyngby-Taarbæk.

Lyngby bymidte var det administrative, trafikale og handelsmæssige centrum. Der blev ikke ytret tvivl om, at Lyngby-Taarbæk fortsat skulle tiltrække industri - der skulle være arbejdspladser til indbyggerne. Byplanen havde fokus på grønne områder, og de indgik sammen med kulturhistorien i kommunens præsentation overfor nye borgere

De første villaudstykninger vest for Lyngby var sket allerede i 1891. I 1909 blev Lyngby Kommuneskole flyttet herud og i 1923 stod Lyngby Statsskole klar til at modtage gymnasieelever fra hele omegnen.

I 1930'erne opførtes rækkehuse, villaer og etagehuse. I I 1934 begyndte kommunen at planlægge et nyt Virum på den bare mark. Virum Torv var beregnet til at servicere en ny bydel ved den planlagte Virum S-togs station. Der skulle være alle de faciliteter, som man forventer at finde i en provinsby: butikker, biograf, posthus, apotek, politistation, rådhusfilial, bibliotek. Man forventede 30.000 indbyggere i Virum på sigt. Virum Station blev taget i brug i 1936. De ældste nordlige dele af Virum Torv stod færdige i 1938, medens den sydlige del først blev bygget efter 2. verdenskrig. Virum Torv har med sin sluttede form lidt storby - monumentalt over sig. Som et ekstra raffinement åbner porten i sydvestfløjen sig mod det grønne - Virumparken blev anlagt i 1948. I 1934 var man lige begyndt at tale om at trække de grønne områder ind i byrummet. Allerede da var ideen om grønne stier bag om haverne på tale her, som det ses flere steder i Virum og Sorgenfri.

Samtidig med åbningen af Virum Station blev der opført havebyer, overvejende rækkehuse, omkring Kongevejen. Her kom også en ny skole, Kongevejens Skole. Fra 1940'erne opførtes mange flere rækkehuse og villaer på Virums marker. De to nye bydele Virum og Sorgenfri var stort set udbyggede midt i 1960'erne.

Det meste boligbyggeri i Lyngby-Taarbæk i 1940'erne og 1950'erne blev opført med billige statslån. Statslånshusene fulgte det regelsæt, der fra 1938 var opstillet herfor. For at få statslån til at bygge eget hus skulle bygherren have mindst 3 børn og en økonomi, der tillod medlemskab af sygekassen.

  Fortunbyen i kommuneplanen 1949

Fortunbyens plan blev lagt sammen med kommuneplanen i begyndelsen af 1940'erne. Københavns Kommune havde købt store dele af Lundtoftes og Lyngbys jorder i 1930 for at kunne opføre almene boliger. København som bygherre og Lyngby-Taarbæk som byplanmyndighed skulle derfor bl.a. blive enige om, hvor bydelscentrene skulle være. Lyngby-Taarbæk Kommunes side blev der lagt vægt på, at Københavns byggegrunde også skulle bidrage med plads til alle den nye bys funktioner - handel og service og de kommunale funktioner som bl.a. skoler, daginstitutioner, ældreboliger. Her fulgte Lyngby-Taarbæk op på de principper, som man havde introduceret i Virum i 1934. Bydelscentrene blev tegnet ind på planen ved de to forventede stationer på Lundtoftebanen.

Det første højhus i Sorgenfri under opførelse 1957

Med de tre højhuse ved Sorgenfri Station blev Lyngby-Taarbæk omsider helt moderne. De blev opført i 1956-58 af Lyngby Almennyttige Boligsselskab. De tekniske muligheder for at bygge højhuse fandtes allerede i begyndelsen af 1900-tallet, hvor New Yorks skyline begyndte at imponere og tirre de europæiske arkitekter. På fantasiens tegnebord blev højhusene i 1920'erne symbolet på den moderne by med lys og luft. Der var ofte også masser af fællesfaciliteter i bygningen, så man næsten ikke behøvede at gå udenfor en dør. Det gjaldt også i Sorgenfri, hvor der foruden de to butikstorve fra 1958 og 1965 bl.a. var indrettet restaurant og en kommunal børnehave. 

Legepladser ved Lyngbygårdsvej i Fortunbyen

Boligbyggeriet på Lundtoftesletten blev ikke så omfattende som først antaget. Jorderne øst for Helsingørvejen blev friholdt. Et planlagt tæt-lav byggeri mellem Lundtofte og Fortunbyen blev ikke til noget, idet staten i 1958 eksproprierede et areal, så man kunne flytte ingeniørstudierne ud fra København. Det nuværende DTU blev opført fra 1960'erne.

AKB og KAB byggede på Københavns grunde ved Lyngby. Flere andre boligselskaber byggede i området, bl.a. DAB i Solparken og det lokale Boligselskabet Samvirke i Lundtofteparken. Byggeriet blev halvhøje etagehuse anbragt i et parklignende landskab. Husene havde nu sluppet gaden, de var blevet en del af havebyen. Der opførtes også rækkehuse på skråningen ved Klampenborgvej. Fra 1938 blev der ydet særligt favorable statslån til alment boligbyggeri, forudsat at 25-50% af lejlighederne egnede sig til børnerige familier. Hermed mentes bl.a., at lejlighederne havde mindst 3 værelser. Der var også krav om bl.a. sandkasser og legepladser.

Lundtofte i kommuneplanen 1950

Lundtofteparken blev opført af det lokale boligselskabet Samvirke, der med anledning i de nye statslån til boliger for børnerige familier allerede i 1944 havde opført nogle boligblokke ved Frederiksdalsvej i Virum. Statslån til opførelse af boliger til børnerige familier - alment byggeri såvel som byggeri af eget hus - var en afgørende faktor for hele efterkrigstidens boligbyggeri. Kommunerne stod for kontrollen med låneansøgningerne og byggeriets kvalitet samt med de enkelte almene boligselskabers vedtægter og årsregnskaber. 

  Lundtofteparken som nybygget

Læs mere

om udviklingen af hovedstadsområdet og om Lyngby-Taarbæk i bogen: Hovedstadsmetropolen efter 1945, 2011, samt i Lyngby-Bogen 2015 om Lyngby-Taarbæk i 1950'erne.