Gå til hovedindhold
Du er her:

Møller og fabrikker langs Mølleåen

Lyngby Taarbæk Stadsarkiv har udgivet en turguide til Mølleåen, som man kan hente ved plancherne foran Lyngby Mølle, Fuglevad, Brede og Strandmøllen samt på Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2.

Fuglevad Mølle
Fuglevad Mølle

På en tur langs Mølleåen fra Furesøen til Øresund ser man de gamle vandmøller og fabrikker, der har udnyttet vandkraften i åen.

I middelalderen blev der opstemmet vand i 9 mølledamme, så man kunne udnytte vandkraften til at male mel til korn.

Den ældste kendte vandmølledel i Danmark er fra 900-tallet, den er fundet ved Ravnholm. I 15-1600-tallet begyndte man også at benytte vandkraften i værksteder, der fremstillede krudt, kobber og papir eller stampede vævet uldent stof fast i sæbevand.

I 1800-tallet blev flere af værkstederne til store fabrikker, som stadig ses i landskabet, selv om produktionen er flyttet andre steder hen.

Mølleåen - kort

Om åen og vandet

Mølleåen udspringer nær Bastrup Sø og løber over en 36 km lang strækning gennem Farum Sø, Furesøen og Lyngby Sø til Øresund. Vandet falder undervejs 29 m. Åen løber i et system af smeltevandsdale fra den seneste istid for 12.000 år siden.

Langs den nederste del af Mølleåen på den 12 km lange strækning fra Furesøen til Øresund blev der oprettet ni vandmøller. På denne strækning er det samlede fald 20 meter, som skulle deles af de ni møller.

I nutiden løber der årligt 10 millioner kubikmeter vand gennem Mølleåen. Det svarer til godt 300 liter i sekundet. For 100 år siden var vandføringen og dermed åens drivkraft meget større; men efterhånden som der blev anlagt kloaker, optog disse meget af det spildevand, der tidligere løb urenset ud i åen. I dag behandler Lundtofte Renseanlæg ligeledes 10 millioner kubikmeter vand om året.

Furesøens vandoverflade måler 10 kvadratkilometer, og den øverste meter af søens vand kan derfor rumme de 10 millioner kubikmeter vand, som hvert år løber ud gennem Mølleåen. Et års forbrug af vand kunne stemmes op i Furesøen, således at man kunne sikre en jævn og stabil vandgennemstrømning hele året. Derfor kaldtes Furesøen også ”Strømmens Magazin”.

Læs mere

- Lyngby-Bogen 1998 om Mølleåen og Lyngby-Bogen 1999 og 2010 om Brede - samt mange andre artikler om Mølleåen i Lyngby-Taarbæks historiske årbog - Lyngby-Bogen.

- lyngbykulturjagt.dk om børn ved Mølleåens fabrikker omkring 1900.

- Rapporten: Mølleåen, et nationalt industriminde, kortlægning af Mølleåen og de ni industrianlæg (11 MB), 2011, sammenfatter historien i tekst og billeder, den ses her.