Lyngby Mølle

Lyngby Nordre Mølle med vandhjulet er en museumsmølle med stenkværne og vandhjul, der drives af Mølleåens vand. Her kan man se, hvordan man malede korn til mel fra omkring år 1000 til omkring 1900.

Lyngby Søndre Mølle fra 1903 ( herunder til venstre) med turbine og valsestole har også en butik, der står i den oprindelige indretning.  De to møller tilhører Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lyngbys historiske græsplæne

Når du står ved Lyngby-Taarbæk Kommunes informationstavle ved Lyngby Nordre Mølle og Mølleåen ud til Lyngby Hovedgade ser du mod nord hen over en stor græsplæne. Omkring græsplænen ligger en række markante bygninger, som tilsammen afspejler hovedlinierne i Lyngby-Taarbæk Kommunes historie.

Du har til venstre for dig Nordre Mølle og bag dig Søndre Mølle. Foran dig ser du hen over den store græsplæne ved Mølledammen mod Pritzels Fabrik med skorstenen og det karakteristiske mansardtag. På den anden side af Kongevejen ser du de gule bygninger fra det tidligere Hotel Lyngby, der ligger foran plejehjemmet Møllebos moderne højhus. Hen over Hotel Lyngbys gule bygninger ser du træerne i Sorgenfri Slotspark. Skjult af træerne ligger her et af slottets små hvide lysthuse, som kaldes Schweizerhuset. Lige til højre for dig ligger Damhuset. Bag ved Damhuset ligger Den Gule Længe, og bag ved træerne kan du skimte Gardinfabrikken. Skråt bag ved dig til højre ser du Lyngby Kirke på toppen af bakken, og neden for kirken ser du et lille rødt hus med stråtag. Her på siden kan du se billeder og tekster om de enkelte historiske bygninger.

Nordre Mølle er den eneste af Mølleåens møller, der stadig fungerer med kraft fra Mølleåens vand. Inde i bygningen findes mølleværket med kværnene, der trækkes af vandhjulet på gavlen. Når man åbner stigbordet, løber vandet ind under det fire meter høje hjul og sætter det i gang. Mølleværket består af store tandhjul af træ, som forbinder vandhjulet med stenkværnene og de andre maskiner i møllen. Den bageste del af møllebygningen med det rummelige mansardtag er kornmagasin.

Nordre Mølle kan demonstreres i funktion for grupper ved henvendelse til Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, tlf: 45884383.

Der har været vandmøller af samme type som Lyngby Nordre Mølle ved Mølleåen siden vikingetiden, og Lyngby Mølle menes at være anlagt på Knud den Stores tid som en af de ældste (omkring 1020). Ved Nymølle har Arkæologiklubben Flækken fundet et akselleje af træ fra omkring 1000, som nu er udstillet på Brede Værk. Det har fungeret på samme måde som det udvendige leje for det store vandhjul, som kan ses her på Nordre Mølle.

På Lyngby Mølle er der blevet valket klæde og fremstillet våben; men efter 1800 har her kun været melmølle.

Søndre Mølle er opført i 1903 som melmølle. Den blev oprindeligt trukket af en turbine, som stadig findes i møllen og kan fungere, senere gik man over til elektriske motorer. I stedet for kværne med møllesten anvendes i Søndre Mølle de mere moderne valsestole med riflede jernvalser, som knuser kornkernerne. Maskinerne i Søndre Mølle bliver trukket med drivremme fra drivaksler under loftet.

Hele det originale og unikke mølleværk er bevaret og det er en imponerende oplevelse, når det sættes i gang.

Allerede i 1792 fandtes der to vandmøller i Lyngby. De så således ud, set fra kirkegården hen over Kongevejen (nu Lyngby Hovedgade). Kongevejen var dengang ret ny, anlagt i 1760’erne som den første moderne vej i Danmark. Den forbandt København med de kongelige slotte i Nordsjælland og var, som navnet siger, forbeholdt det kongelige hof og statens embedsmænd. Fra 1767 måtte almindelige mennesker også færdes på vejen; men der skulle betales bompenge for at køre på den helt frem til 1915.

Pritzels Fabrik med det karakteristiske mansardtag er bygget i 1909, efter at den forrige fabriksbygning var brændt året før. Den høje firkantede dampskorsten stammer fra den nedbrændte bygning. Det gælder også vejrhanen på gavlen til højre, der bærer årstallet 1876. Bygningen er et fint eksempel på de fabrikker, der afløste vandmøllerne: Den er rummelig med mange tætsiddende vinduer, som gav et godt lys til arbejdet.

Bygningen er høj, smal og kort, for at der kunne være så kort afstand som muligt mellem dampmaskinen og arbejdsmaskinerne, så krafttabet blev det mindst mulige. På fabrikken blev der fremstillet maskiner, og i de øverste etager var der væveri. I årene 1915-17 var Brødrene Hartmanns maskinfabrik indrettet i bygningen, der senere blev brugt som bilværksted.

Møllerens landevejskro

I 1660 fik mølleren i Lyngby, Caspar Herbach, bevilling til at oprette en kro i byen. Den kom til at ligge skråt over for vandmøllen og fik med tiden navnet Store Kro, fordi der kom endnu en kro i Lyngby.

Store Kro svarede til sit navn, med mange og store bygninger. Kroen havde både ølbryggeri og brændevinsbrænderi, og den blev efterhånden et centrum i Lyngby. Kroen brændte flere gange, og de nuværende bygninger stammer fra 1875 og 1891, hvor navnet i mellemtiden var blevet ændret til Hotel Lyngby.

Til venstre ligger rejsestalden, rykket frem mod vejen for at hestevognene kunne køre lige ind i bygningen gennem porte i gavlene. På loftet var der en stor teatersal, som man kom op til ad en stor udvendig trappe. Til højre ligger hovedbygningen, der indeholdt restauration og hotelværelser.

Porten i gavlen på Rejsestalden blev senere omdannet til en musiktribune, hvor et orkester underholdt restaurationsgæsterne på hotellets terrasse.  Bygningen bagest hørte med til hotellet og kaldtes Lyngby Kro. Værtshuset blev senere revet ned.

Bag ved de gamle bygninger opførte hotelejer Otto Jensen i 1970 en ny fløj med hotelværelser. Lyngby-Taarbæk Kommune gav lån til opførelsen; men da Hotel Scandic Eremitage i Lyngby Storcenter åbnede få år senere, var der ikke kunder nok til begge hoteller, og Hotel Lyngby måtte lukke. Kommunen overtog så hotellet og indrettede den nye hotelfløj som plejehjemmet Møllebo. Den ældste del af komplekset er "Damhuset" til højre med det røde tegltag, fra 1850.

Bag træerne til højre for Damhuset aner man en høj gammel fabriksbygning. Det er den tidligere Dansk Gardin & Textil Fabrik, der blev opført i 1892ff. Fabrikant Chr. Hasselbalch var den første i Danmark, der begyndte at fremstille det tynde stof til gardiner, som hidtil var blevet importeret fra England. Gardinfabrikken var en overgang Lyngbys største arbejdsplads. I dag rummer bygningerne en række mindre virksomheder.

Sorgenfri Slotspark

Hotel Lyngby var bygget lige op til Sorgenfri Slotspark. Sorgenfri Slot tilhørte omkring 1800 Arveprins Frederik, som lod maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard bygge to lysthuse i parken Norske Hus og Schweitzerhuset. Norge og Schweitz var med deres flotte og vilde natur populære i samtidens romantiske havestil. Schweitzerhuset er bygget i 1806.

Lyngby Kirke

Den midterste, ældste del af Lyngby Kirke er opført i midten af 1200-tallet med mure af utilhuggede granitsten. Tårnet kom til i 1300-årene, og omkring 1500 blev kirken ombygget til sin nuværende skikkelse i røde mursten med gotiske vinduer og blytag. Inde i kirken blev der opført hvælvinger, som blev dækket af kalkmalerier. I 1910-15 blev kirken restaureret og fik tegltag, sådan som den fremtræder i dag.

Lyngby Kirkes kalkmalerier stammer fra tiden omkring 1500, hvor Danmark stadig var katolsk. Der optræder derfor mange helgener i kalkmalerierne; men de fleste motiver stammer fra Bibelen.

Fra Det Gamle Testamente ser man skabelsen og syndefaldet; men de største og mest iøjnefaldende billeder viser Jesus’ lidelse og død, hans opstandelse og Guds dom over menneskene, altså hovedhandlingen i Det Nye Testamente. Her ses korsfæstelsen.

Det lille røde hus med stråtaget neden for kirkebakken er bygget i 1829 og senere flere gange ombygget. Det er et tofamiliehus med fælles gadedør ind til de to lejligheder. Lejlighederne er indrettet spejlvendt i forhold til hinanden med køkkenerne i midten.

Hustypen havde oprindeligt kun én stor fælles skorsten midt på taget med aftræk fra begge køkkener. Det skyldtes, at brandmyndighederne krævede, at ildsteder og skorsten skulle være lavet af rigtige mursten, der dengang var dyre byggematerialer som der skulle spares på. Derimod måtte ydermurene gerne være af billigere materialer.

I 1871 oprettede lærer Anders Ditlev Thyssen en lille grundtvigiansk friskole i den venstre halvdel af huset, ”Thyssens Skole” med i alt seks elever. Senere flyttede skolen hen på Lyngby Hovedgade 56 og kom til at hedde Lyngby Realskole. I dag hedder den Lyngby Private Skole

Stadsbiblioteket i Lyngby

Bag ved Nordre Mølle på den anden side af mølledammen ligger Stadsbiblioteket, der er indviet i 1968. Som en fornem repræsentant for den internationale modernistiske stil er bygningen en klassiker. Den er i egentlig forstand et kulturpalads, opført i en periode med fremgang og økonomisk velstand. Imens biblioteket var under opførelse, toppede Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningstal med 67.000 indbyggere.